
Corton-Charlemagne Grand Cru 2004 Prosper Maufoux
Muligvis den mest eftertragtede hvide Bourgogne af alle. Corton-Charlemagne beskrives ofte som verdens fineste Chardonnay, og efter at have smagt denne fra Prosper Maufoux årgang 2004, kan vi godt se hvorfor.
En meget kompleks næse af citrolskal, bagt æble, honning og flint. På ganen er den dejlig og overdådig af sukkersøde stenfrugter og cremet eg. En lokkende kalkholdig mineralitet, kombineret med en velafbalanceret syre gør denne Corton-Charlemagne til en frisk og uforglemmelig oplevelse.
En fantastisk vin til pighvar, helleflynder, hummer eller kammuslinger.
Corton-Charlemagne Grand Cru 2004 Prosper Maufoux passer godt til...
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale