
Closerie des Alisiers (Stèphane Brocard) Bourgogne Chardonnay 2020
Forestil dig en sprød mineralsk Chablis og en smørblød, nøddekrydret Pouilly-Fuissé... i et og samme glas!
Ved at basere sin Chardonnay på druer fra nord- og sydbourgogne opnår Stéphane Brocard et drømmemix af kølig mineralsk friskhed (à la Chablis) og smørfed eksotisk frugt (à la Pouilly-Fuissé).
2020 årgangen er en ny genistreg fra Stéphane Brocard, der er et højt anerkendt vinnavn og søn af den berømte Chablis-producent Jean-Marc Brocard!
Harmonisk velsmag på et for prisklassen unikt niveau.... Eksemplarisk hvid bourgogne!
Nyd den som aperitif - eller til fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ, lyst kød, sarte grøntsagretter og cremede oste. Server ved 10-12°C
Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Hvordan smager Closerie des Alisiers (Stèphane Brocard) Bourgogne Chardonnay 2020?
Den hvide bourgogne fremstår i glasset indbydende klar gylden med purunge grønne nuancer... Næsen lokker med elegant duft af hvide blomster, friskskårne grønne æbler, saltet citron, honningmelon og et frækt lille strejf af smør... Vinen lander lækker smørcremet på tungen, hvor smagen imponerer med delikate unge frugtnuancer og masser af mineralitet.. Lang og læskende finish med strejf af smør, honning, nødder og salt. I sandhed en flot burgundisk Chardonnay!
Closerie des Alisiers (Stèphane Brocard) Bourgogne Chardonnay 2020 passer godt til...
Om Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage