
Château de Roques Lussac-St-Émilion Cuvée Merlateau 2010
Denne bragende flotte kælderskat er da’ fruit bomb!
Indrømmet var vi lidt skeptiske, da danske Michelle Lyng Sublett fra Château de Roques tippede os om familiens over 10 år gamle flagskibe... først årgang 2008 og siden legendariske 2009 og 2010.
Men du godeste for en vin...! Cuvée Merlateau, der stammer fra 45 år gamle vinstokke og er modnet på 100% nye barriquefade, er forbløffende mørk og frugtkoncentreret, så man uværgerligt tænker St-Émilion Grand Cru Classé... Men her siger etiketten Lussac.
Rent faktisk har Michelle et spændende væddemål kørende med flere andre højrebredsproducenter om, hvornår ”satellitterne” stopper og bliver til rigtig St-Émilion.
”Når dét sker bliver Château de Roques, sammen med mange andre, pr. automatik Grand Cru og derefter Grand Cru Classé 2 år efter. Spørgsmålet er ikke hvorvidt, men hvornår! Mit bud er 2028.” / Michelle Lyng Sublett
Med Cuvée Merlateau i glasset er det svært at argumentere imod... Helt genial 2010!
Nyd den til urtekrydrede steaks, lam, andeconfit, vildtretter med svampe og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Château de Roques Lussac-St-Émilion Cuvée Merlateau 2010?
Mørk kirsebærrød og imponerende ungdommelig... Næsen er dyb og koncentreret med nærmest kælen duft af tørrede røde blomster, solbær, engelsk lakrids, trøfler og ristede kaffebønner. I munden venter fylde og fadkrydret powerfrugt, som vil kunne få selv en St-Émilion Cru Classé til at gispe efter vejret… Altså, wauw! Lang, kompleks eftersmag med masser af engelsk lakrids, vanilje, mynte, skovbund og babybløde tanniner. En helt unik højrebredsoplevlese til prisen! Drik nu, eller gem +20 år hra høståret.
Hvordan er Château de Roques Lussac-St-Émilion Cuvée Merlateau 2010 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 65% Merlot og 35% Cabernet Franc. Familien Sublett høster sine smagsintense druer fra hele 45 år gamle vinstokke, der står plantet på et gammelt stenbrud med dyb undergrund af kalksten, der starter allerede 30-40 cm under den lerede jordoverflade. Et terroir i samme verdensklasse som Grand Cru Classé-markerene i nabodistriktet St-Émilion. Vinen gærer frugtbevarende på tank og forkæles med 12-18 måneders crème de la crème-modning på helt nye franske barriquefade.
Om Chateau de Roques
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype




