
Château de la Charrière (Domaine Yves Girardin) Santenay 1er Cru Maladiére 2018
Fantastisk Pinot Noir fra 35 år gamle vinstokke på sydvendt 1er Cru i Santenay.
La Maladière fra netop Château de la Charrière hyldes af Robert Parker (sammen med Leroys flere tusinde kroner dyre Santenay!) som et af de bedste ekslempler på rød Santenay... overhovedet!
Marknavnet La Maladière, der stammer fra det franske ord for sygdom (maladie), hentyder til ruinerne af et middelalderhospital, der findes i lige i nærheden.
Markens stejlhed og solvendte orientering har i topårgangen 2018 fremtryllet en fabelagtigt rød bourgogne – med frugtkoncentration, kalkmineralitet og struktur langt over normalen for prislejet.
Nyd den til stegt fisk, fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Château de la Charrière (Domaine Yves Girardin) Santenay 1er Cru Maladiére 2018?
Nyskænket fra flasken vugger vinen flot kirsebærrød i glasset... Totalt indsmigrende duft af roser, vaniljekrydrede skovbær, lakrids, kirsebær, skovbundsmineralitet og ristede kaffebønner. I munden ret kødfuld og smooth med masser af kalket mineralitet under den lækre røde bærfrugt... Eftersmagen er fornemt harmonisk og let fadkrydret. Genialt bourgogne-køb! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Hvordan er Château de la Charrière (Domaine Yves Girardin) Santenay 1er Cru Maladiére 2018 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra sydvendte La Maladière, der er en af kun 11 enkeltmarker i Santenay med staus af 1er Cru.
Den meget tætte beplantning (10.000 vinstokke pr.hektar) sikrer, at de 35 år gamle vinstokke ikke optager for meget vand og næring fra den lerholdige jord - og derfor håndhøster familien Girardin Pinot Noir-druer med et meget højt kvalitetspotentiale.
I vineriet afstilkes druerne inden 5 dages koldmaceration, der fremhæver Pinot Noirs aromatiske finesse. 15 dages overpumpninger og ”punch downs” under og efter gæringen trækker yderligere farve, smag og tannin fra drueskindet. Vinen forkæles 10 til 12 måneder på 228 liter burgundiske egetræsfade, heraf 25% helt nye. Aftapningen sker - i overensstemmelse med den biodynamiske vinkalender – kun på ”frugtdage”.
Druer
Pinot NoirOm Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering





