
Chateau Surain Popcorn Malbec Bordeaux 2019
100% POWER-MALBEC fra vores mest populære Bordeaux-slot!
Popcorn Malbec, fra mirakelåret 2019, er pakket med så saftig velsmag og så voldsom drikkeglæde, at prisen får sneen til at skride helt ovre i Andesbjergene!
Eller sagt på en anden måde... masser af Malbec fra Argentina når ikke denne pragtvin til sokkeholderne!
I sommers fik vi besøg af Adrien Surain, der ivrigt fortæller om sit samarbejde med et naboslot nede i Bordeaux.
"The owner is a big wine importer in China. The quality is insane because the owner has money to make it good, however, they sold it at a very cheap price because they have too much wine in stock."
Med Adriens hjælp har du her et mørkt monster af en Malbec – til en helt unik nabopris!
Nyd den til steaks, lam, flæskesteg, and, barbeque, Pulled Pork og hygge. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Chateau Surain Popcorn Malbec Bordeaux 2019?
Allerede i glasset frister Popcorn Malbec med fed og mørkviolet farve... Næsen er enormt frugtlækker med dejlig Malbec-duft af violer, hindbær, brombær, engelsk lakrids, svesker, røget kød og kaffe... På tungen smooth og saftig med spandevis af solmodne blommer, solbær og brombær, der klinger perfekt af med røget mineralitet, udsøgte krydderier og kælne, bøfvenlige tanniner. Fantastisk Malbec-value! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Hvordan er Chateau Surain Popcorn Malbec Bordeaux 2019 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Malbec fra udvalgte marker på højrebredden i Bordeaux – ikke langt fra Fronsac, Pomerol og St-Émilion.
Druer
MalbecOm Chateau Surain
Familien Surain har lavet vin i Saint-Gervais siden 1920. Fjerde generation, den ambitiøse Adrien Surain, støttes i hverdagen af sin onkel og bror. Indtil for få år siden havde Adrien fuld fart på en international karriere som IT-projektleder. Hjemme i Bordeaux producerede Adriens onkel beskedne 200 flasker vin om året. Resten af blev solgt til negocianter (bulkvin) og kooperativer (druer).
Men i 2013 var vingården truet. Indtægterne udeblev, for de normale aftagere var i dyb krise. Onklen var klar til at sælge, så Adrien flyttede fra Argentina til Europa for at yde støtte. I 2014 rejste Adrien til Hong Kong og tjente godt. Alle penge blev investeret i familiens vingård, hvor nye redskaber og større ståltanke gav mulighed for at lancere mere og bedre vin i eget navn.
2015 gav ny tro på fremtiden. Vinkvaliteten var enestående god, og Chateau Surain formåede at aftappe 30.000 flasker under egen label. Siden 2017 har den frugtfanatiske Adrien været tilbage til Bordeaux, hvor han arbejder på fuld tid i vinmarken - og har investeret 25.000 Euro i at løfte druekvaliteten op på et endnu højere niveau...
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold


