
Chateau Surain "News Drinker" Merlot Bordeaux 2020 (Naturvin)
Vent lige lidt… En naturvin fra Bordeaux? I bourgogneflaske??
Bare rolig... I glasset er News Drinker en ægte Merlot-charmør, der med sine rene og uforfalskede drikkeglæde har blæst flere af verdens bedste anmeldeldere og sommelierer bagover.
Sjældent har et internationalt gennembrud været mere velfortjent, og fans af topanmeldte 2019 vil elske Adrien Surains nye 2020’er…
En totalt usnobbet Bordeaux af den glade og svovlfri type, hvor frugten vader direkte ind i alles hjerter – med power, spræl og sexet Merlot-glimt i øjet!
Nyd vinen som den er – eller til oksekød, lam, gris, and eller charcuteri. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Chateau Surain "News Drinker" Merlot Bordeaux 2020 (Naturvin)?
Mørk kirsebærrød i glasset… Allerede i næsen utrolig spændende! Røde og mørke bær, violer og roser, friske urter, peber, lakrids, chokolade og mineralsk skovbund. I munden koncentreret blød og fyldig med imponerende frugtpower… Eftersmagen er herlig frisk og livlig med fine friske urter og kompleks mineralitet. Fløjlbløde, Pomerol-agtige tanniner i den lange eftersmag. Perfekt allerede nu, men kan nydes i 3-4 år fra høståret.
Chateau Surain "News Drinker" Merlot Bordeaux 2020 (Naturvin) passer godt til...
Om Chateau Surain
Familien Surain har lavet vin i Saint-Gervais siden 1920. Fjerde generation, den ambitiøse Adrien Surain, støttes i hverdagen af sin onkel og bror. Indtil for få år siden havde Adrien fuld fart på en international karriere som IT-projektleder. Hjemme i Bordeaux producerede Adriens onkel beskedne 200 flasker vin om året. Resten af blev solgt til negocianter (bulkvin) og kooperativer (druer).
Men i 2013 var vingården truet. Indtægterne udeblev, for de normale aftagere var i dyb krise. Onklen var klar til at sælge, så Adrien flyttede fra Argentina til Europa for at yde støtte. I 2014 rejste Adrien til Hong Kong og tjente godt. Alle penge blev investeret i familiens vingård, hvor nye redskaber og større ståltanke gav mulighed for at lancere mere og bedre vin i eget navn.
2015 gav ny tro på fremtiden. Vinkvaliteten var enestående god, og Chateau Surain formåede at aftappe 30.000 flasker under egen label. Siden 2017 har den frugtfanatiske Adrien været tilbage til Bordeaux, hvor han arbejder på fuld tid i vinmarken - og har investeret 25.000 Euro i at løfte druekvaliteten op på et endnu højere niveau...
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener