
Chateau Surain Astarte 2021
KONKURSPRIS - PLEJER AT KOSTE 99,95 PÅ TILBUD!
Så er det sidste chance for at få fingrene i topvinen fra Château Surain – blød, Pomerol-lækker Merlot til vanvittig nedlukningspris.
Astarté er den mest populære vin fra Château Surain og det var den første vin til at blive udsolgt, da Adrien annoncerede, at han måtte lukke sit slot.
Vinen laves kun i de allerbedste årgange scorede sidste år imponerende 94 points hos Luca Gardini. Astarté imponerede også hos Tastings.com, hvor den blev kåret til Exceptional og Best Buy. Du får med andre ord ekstrem value for money i Frankrigs mest prestigefyldte vinområde.
Silkeblød og blommelækker med oceaner af røde og mørke bærnuancer, der indhylles i luksuskrydderier fra 16 egetræsmodning!
Det her er de absolut sidste flasker vi får fra Château Surain - køb nu og giv dig selv en af de bedste Bordeaux-oplevelser i prislejet. Glæd dig.
Nyd den solo – eller til oksekød, lam, gris, andeconfit, BBQ eller charcuteri. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Chateau Surain Astarte 2021?
Allerede ved ophældningen dyb og mørk som Marianergraven... Næsen er et frugtbetonet frontalangreb med intense aromaer af violer, fuldmodne blåbær, solbær, hindbær, skovbundsurter og de lækreste brombær, som løftes til nye komplekse højder med engelsk lakrids, cedertræ, sød pibetobak og mørkristet kaffe fra den årelange egetræslagring... Astarté smyr sig om tungen med den blødeste og mest Pomerol-lækre Merlot-frugt. Eftersmagen kulminerer med en varm og venligt krydret finish med perfekt afstemt tanninbid. Prislejets bedste Bordeaux-køb. Nu for sidste gang! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Chateau Surain Astarte 2021 passer godt til...
Om Chateau Surain
Familien Surain har lavet vin i Saint-Gervais siden 1920. Fjerde generation, den ambitiøse Adrien Surain, støttes i hverdagen af sin onkel og bror. Indtil for få år siden havde Adrien fuld fart på en international karriere som IT-projektleder. Hjemme i Bordeaux producerede Adriens onkel beskedne 200 flasker vin om året. Resten af blev solgt til negocianter (bulkvin) og kooperativer (druer).
Men i 2013 var vingården truet. Indtægterne udeblev, for de normale aftagere var i dyb krise. Onklen var klar til at sælge, så Adrien flyttede fra Argentina til Europa for at yde støtte. I 2014 rejste Adrien til Hong Kong og tjente godt. Alle penge blev investeret i familiens vingård, hvor nye redskaber og større ståltanke gav mulighed for at lancere mere og bedre vin i eget navn.
2015 gav ny tro på fremtiden. Vinkvaliteten var enestående god, og Chateau Surain formåede at aftappe 30.000 flasker under egen label. Siden 2017 har den frugtfanatiske Adrien været tilbage til Bordeaux, hvor han arbejder på fuld tid i vinmarken - og har investeret 25.000 Euro i at løfte druekvaliteten op på et endnu højere niveau...
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold