



Château Puech-Haut Saint Drézery Prestige Blanc 2021
Er du til kostbare fadlagrede hvidvine fra Châteauneuf-du-Pape eller Meursault? Så leverer Château Puech-Haut Prestige 2021 smag og ratings i samme luftleje til en brøkdel af prisen!
Hvidvinen er et let fadkrydret Roussanne-blend i en stil, der måske bedst kan sammenlignes med de verdensberømte hvidvine fra Château de Beaucastel i Châteauneuf-du-Pape.
Terroiret i St-Drézery er da også en tro kopi af Châteauneuf-du-Pape med samme type rullesten, som Rhôneflodens mægtige strøm af smeltevand har efterladt sig og formet i mellemistiden.
Høstudbyttet holdes meget lavt, så druekvaliteten er helt i top. Og 20% af hvidvinen forkæles som de store hvide bourgogner på små egetræsfade med flere måneders omrøring af de fine gærrester... Vanvidsvalue fra Languedocs bedste vinhus!
…..
Nyd vinen til stegt fisk, fjerkræ, lyst kød og cremede oste. Et oplagt alternativ til stor hvid bourgogne. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Château Puech-Haut Saint Drézery Prestige Blanc 2021?
Uimodståelig allerede ved ophældningen med sit sart gyldne skær… Fra glasset følger en vidunderlig strøm af velduftende lavendelhonning, jasmin, saftige abrikoser og ferskner, pære, våde sten og saltede mandariner, som fuldendes med provencalske garrigueurter samt burgundiske fadstrejf af smør, vanilje og crème brûlée… I munden virkelig delikat og sofistikeret med en næsten tropisk frugt, hvor fedme og friskhed vibrerer i den skønneste balance! Eftersmagen er ren, tør og imponerende lang med komplekse briochenoter samt kælne luksuskrydderier fra fadlagringen… Hold nu kaje, hvor smagen her overperformer til prisen! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Château Puech-Haut Saint Drézery Prestige Blanc 2021 passer godt til...
Om Chateau Puech-Haut
“Easily one of the top estates in the Languedoc (if not southern France) … They produce a number of cuvees, with their entry level efforts representing superb values, and their top cuvees being able to stand toe to toe with the greatest wines in the world." - Robert Parker
Verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 købte sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 10 km nordøst for Montpelllier, var der ingen vinplanter på stedet. Til gengæld havde terroiret potentiale til at producere vin i verdensklasse. I 1990 var arealet klar til beplantning, og tre år senere var første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard Bru er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen præfekturet i Montpellier - og fik det flyttet og genopført på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde på 300.000 liter - og verdens mest berømte ønologiske konsulent, Michel Rolland fra Bordeaux. Sidstnævnte blev i 2008 udskiftet med Philippe Cambie, der laver vin for mere end 15 producenter i Chateauneuf-du-Pape. I 2017 overtog Gerard Bru Chateau Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup.
Med Chateau Puech-Haut og Chateau Lavabre laver Gerard Bru & Co. vin fra hele 250 hektar. En dybt imponerende bedrift, når man tager i betragtning, at selv de to vingårdes ”entry level”-vine vader i 90-95 point ratings hos de store anmeldere!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener