



Chateau Puech-Haut Argali Rouge 2019
Var du også fuldstændig blæst bagover af Argalis rosé, der gav baghjul til hele Provence i både smag og udseende?
Så bliv bare liggende i græsset, for nu er rødvins-fætteren, Argali Rouge, landet på hylderne…
Fremstillet på en super-trio af Syrah, Grenache og Merlot, der har samlet saft og kraft i Chateauneuf du Pape-lignende jordbund med rullesten (galettes).
Chateau Puech-Haut har fremelsket en vin i læskende frugtren stil uden brug af egetræsfade. Her skal man ikke vente i 10 år på at tanninerne bliver klar – her er ren drikkeglæde fra første mundfuld.
En ny succes fra Argali er født!
Nyd vinen som læskende aperitif og tag den med videre til resten af måltidet. Vinen går godt til stegt kylling, charcuterie, tapas, kød fra grillen samt diverse oste. Ifølge producenten selv må vinen godt serveres en anelse afkølet ved mellem 8-12°C
Hvordan smager Chateau Puech-Haut Argali Rouge 2019?
Nyskænket i glasset står vinen smukt med en dyb granatrød farve. Forrygende frugtaromaer suser op af glasset i form af mørke kirsebær, solbær, blommer og skovjordbær, der på fornem vis suppleres af garrigue og et strejf af viol. I munden leverer Argali et overflødighedshorn af solmoden frugtsaft, der efterlader et langvarigt aftryk i smagsløgene. Forførende, smidig og elegant komponeret! Drik nu, eller gem 5-6 år fra høståret.
Chateau Puech-Haut Argali Rouge 2019 passer godt til...
Om Chateau Puech-Haut
“Easily one of the top estates in the Languedoc (if not southern France) … They produce a number of cuvees, with their entry level efforts representing superb values, and their top cuvees being able to stand toe to toe with the greatest wines in the world." - Robert Parker
Verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 købte sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 10 km nordøst for Montpelllier, var der ingen vinplanter på stedet. Til gengæld havde terroiret potentiale til at producere vin i verdensklasse. I 1990 var arealet klar til beplantning, og tre år senere var første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard Bru er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen præfekturet i Montpellier - og fik det flyttet og genopført på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde på 300.000 liter - og verdens mest berømte ønologiske konsulent, Michel Rolland fra Bordeaux. Sidstnævnte blev i 2008 udskiftet med Philippe Cambie, der laver vin for mere end 15 producenter i Chateauneuf-du-Pape. I 2017 overtog Gerard Bru Chateau Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup.
Med Chateau Puech-Haut og Chateau Lavabre laver Gerard Bru & Co. vin fra hele 250 hektar. En dybt imponerende bedrift, når man tager i betragtning, at selv de to vingårdes ”entry level”-vine vader i 90-95 point ratings hos de store anmeldere!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Proptype
Emballage
Allergener