





Chateau Prieure-Lichine Margaux 4. Cru Classé 2020 i trækasse
Essensen af Margaux 1855 Grand Cru Classé...!
Med stakkevis af anmelderroser med i bagagen er Le Grand Vin fra det tidligere munkekloster Château Prieuré-Lichine formentlig aldrig smagt så himmelsk som i superårgangen 2020.
Dette er den foreløbige kulmination på de mange ambitiøse tiltag, der er sket i det nye årtusinde. Efter en omfattende modernisering af produktionsfaciliteterne vinificeres hver eneste parcel separat, hvilket giver stjerneønologen Stéphane Derenoncourt optimale forudsætninger for at sammenstikke det endelige blend.
Ved køb af 6 flasker leveres vinen i original trækasse.
Chateau Prieure-Lichine Margaux 4. Cru Classé 2020 i trækasse passer godt til...
Om Chateau Prieuré-Lichine
Det tidligere munkekloster Ch. Prieuré-Lichine ligger i Margaux på den venstre bred i Bordeaux. I 1952 blev slottet købt af Alexis Lichine, der i tråd med traditionen navngav slottet efter sig selv, men lod det første navn stå for at ære fortidens hårdtarbejdende munke. På grund af dårlig økonomi og generel forsømmelse talte vinmarkerne ikke mere end 7 hektar og blev solgt for en slik. Men Lichine var visionær for sin tid. Han formåede at vende udviklingen og forøgede beplantningerne til 65 hektar. Demonstrativt plantede han et stort skilt ved motorvejen D2 for at tiltrække turister - et træk, der ikke var videre populært blandt naboerne, da man ikke var vant til turister i Bordeaux dengang.
Senere overtog sønnen Sacha Lichine arbejdet med den kendte Michel Rolland ved roret som ønolog. I 1999 blev slottet solgt til Ballande-gruppen, en succesfuld négociant i Bordeaux, og Stéphane Derenoncourt fungerer nu som førende ønolog. Ballande-gruppen har fortsat genrejsningen af slottet med reduktion af høstudbyttet for at øge kvaliteten, nye metoder til beskæring og en omfattende modernisering af faciliteterne. Kvaliteten er i dag højere end nogensinde før.
Grand Vin: Château Prieuré-Lichine, 4. Cru Classé (1855 Médoc & Graves)
2. Vine: Confidences de Prieuré og Le Cloitre du Château Prieuré Lichine
Beliggenhed: Cantenac, Margaux
Beplantet areal: 77,5 ha
Plantede druesorter: 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot, 5% Petit Verdot
Fadmodning: 15 mdr. 50% ny barrique
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold