
Chateau Lavabre Pic Saint-Loup 2017
Magnifique! Flagskibet fra sydfranske Château Lavabre er kræs for kendere. En eminent rødvin, der med overdådig frugtfylde, power, fadkrydderi og fremfor alt elegance demonstrerer Cru-appellationen Pic-St-Loups enorme potentiale.
En ægte terroirvin fra Lavabres egne marker med 7 meter dyb kalksten og form som et sydvendt amfiteater. Skabt i tæt teamwork med topønologen Philippe Cambie, kendt fra Chateaneuf-du-Pape.
Drueblendet af 60% Syrah, 30% Mourvèdre og 10% Grenache placerer Lavabre i smørhullet mellem sydlige Châteauneuf og nordlige Côte Rôtie og Hermitage. I en kvalitet, hvor de nævnte Rhône-giganter skal stå meeeget tidligt op for at følge med…
Nyd vinen til andeconfit, lam, steaks, gris og vildtkød. Flot til stegt og grillet kød i alle afskygninger! Servér ved 16-18°C
Anmeldelser i verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 køber sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 20 km nordøst for Montpelllier, er der ikke en eneste vinplante på stedet. Til gengæld er terroiret i verdensklasse - med samme middelhavsklima og rullesten som i Chateauneuf. Ti år senere er premium-markerne præpareret til beplantning, og i 1993 sender Gerard Bru første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen præfekturet i Montpellier - og fik det flyttet og genopført på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde (300.000 liter) og verdens mest berømte ønologiske konsulent (Michel Rolland fra Bordeaux). Sidstnævnte blev i 2008 udskiftet med Philippe Cambie, der laver vin for mere end 15 producenter i Chateauneuf-du-Pape.
I 2017 overtager Gerard Bru Chateau Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup. I dag laver Puech-Haut og Lavabre vin fra sammenlagt 250 hektar. En bedrift der imponerer endnu mere set i lyset af, at selv de to vingårdes billigste vine vader i 90-95 point ratings hos de store anmeldere..!
Hvordan smager Chateau Lavabre Pic Saint-Loup 2017?
Vidunderlig intens, næsten blækblå i glasset. Et brag af en næse åbner op for herligheder som blåbær, brombær og solbær, smukt indhyllet i knust tørret viol og luksuriøse fadkrydderier. Syrah-druen tager teten med lakrids, peber, tørret kød og oliven... I munden magtfuld og intens som en tidevandsbølge. Fuldmoden frugt, lakridset dybde, peberkrydret kød, mørk chokolade og espressobønner. Balanceret, mineralsk finish. Vinen har simpelthen det hele… Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Om Chateau Puech-Haut
“Easily one of the top estates in the Languedoc (if not southern France) … They produce a number of cuvees, with their entry level efforts representing superb values, and their top cuvees being able to stand toe to toe with the greatest wines in the world." - Robert Parker
Verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 købte sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 10 km nordøst for Montpelllier, var der ingen vinplanter på stedet. Til gengæld havde terroiret potentiale til at producere vin i verdensklasse. I 1990 var arealet klar til beplantning, og tre år senere var første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard Bru er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen præfekturet i Montpellier - og fik det flyttet og genopført på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde på 300.000 liter - og verdens mest berømte ønologiske konsulent, Michel Rolland fra Bordeaux. Sidstnævnte blev i 2008 udskiftet med Philippe Cambie, der laver vin for mere end 15 producenter i Chateauneuf-du-Pape. I 2017 overtog Gerard Bru Chateau Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup.
Med Chateau Puech-Haut og Chateau Lavabre laver Gerard Bru & Co. vin fra hele 250 hektar. En dybt imponerende bedrift, når man tager i betragtning, at selv de to vingårdes ”entry level”-vine vader i 90-95 point ratings hos de store anmeldere!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener