
Chateau Lacombe Cadiot Bordeaux Superieur 2019
Tag ikke fejl af Lacombe Cadiot. Etiketten siger ”Bordeaux Superieur”… men kvaliteten i glasset fortæller en helt anden og langt mere imponerende historie!
Ja, faktisk uddelte Lacombe Cadiot 2019 bøllebank til adskillige topslotte fra Pauillac og Margaux, da rødvinen ved Decanter Award 2020 – foran mere end 500 kvalitetsvine fra Bordeaux – scorede 97 point og blev hyldet som ”Best In Show”.
En helt enestående bedrift af en vin til langt under 150 kr... Rekordhøj bordeaux-value på flaske. Glæd dig.
Nyd den alsidige bordeauxvin til saftige steaks, andebryst, lam og charcuteri. Eller som frugtigt hyggeglas i luksusklassen! Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Chateau Lacombe Cadiot Bordeaux Superieur 2019?
Mørk og imponerende farvemættet i glasset! Og hvilken næse… en ren magtdemontration af årgangens store klassefrugt med spandevis af viol, hindbær, brombær, sorte kirsebær og solbær. Elegante strejf af mynte, chokolade, trøfler og lakrids. I munden et fyldigt powerhouse med masser af smooth og sexet Merlot-charme, der tilføjes en passende dosis finesse fra 20% Cabernet Sauvignon. Perfekt afstemte tanniner i den lange finish. Uimodståelig! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Hvordan er Chateau Lacombe Cadiot Bordeaux Superieur 2019 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 80% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon, der dyrkes efter bæredygtige principper (certificeret ”High Environmental Value”). Druerne høstes parcelvis, så al frugt ankommer til vineriet ved optimal modenhed. Mosten gærer på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring, mens 3 til 5 ugers udblødning af drueskallerne mætter vinen med seriøs farve, smagskoncentration og struktur. Vinen er lagret i 12 måneder før frigivelse til salg.
Om Chateau Lacombe
Lacombe Cadiot drives af Jean-Michel Garcion, der fremtryller sensationel rød bordeaux-value i Médoc-stil fra 15 hektar med 60% Merlot, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Petit Verdot.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype







