Chateau du Courneau Margaux 2016
Chateau du Courneau Margaux 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Margaux er kommunen med allerflest Grand Cru-klassificerede slotte, og distriktet hyldes med rette for sine feminine og parfumerede Cabernet Sauvignon-blends.
Årgang 2016 regnes for ekstraordinær god i Margaux (97p Parker), og Chateau du Courneau er et fremragende eksempel på niveauet. Kvaliteten læner sig kraftigt op ad Margaux Cru Classé ... så her vi taler vi virkelig value-for-money i topklasse!
Smagenote
Smuk, dyb rubinrød. Næsen er frisk, koncentreret og klassisk parfumeret med viol, mynte, friske hindbær og solbær, elegant komplementeret af cedertræ, lakrids, vanilje og kaffebønner fra fadet. I munden herlig saftig og silkeblød med delikat, ungdommelig frugtcharme samt underspilllede fadnoter og fine tanniner i den vedvarende eftersmag. En Margaux med power og gemmepotentiale, men allerede nu er drikkeglæden enorm.
Chateau du Courneau 2016 er fremstillet på 63% Cabernet Sauvignon, 31% Merlot, 4% Petit Verdot og 2% Cabernet Franc fra 15 hektar i Margaux-kommunen Soussans. Druerne modnes til perfektion i den grusholdige jordbund, der dræner optimalt og holder på varmen.
Efter manuel høst foretages total afstilkning af druerne. Før gæringen koldmacererer drueskallerne i mosten i 15-30 timer på stål- og cementtank. Under og efter gæringen udblødes drueskallerne 3-5 uger i vinen for at udtrække ekstra farve, smag og tannin. Vinen modner (afhængigt af årgangen) 12-16 mdr. på barriquefade, heraf 25% nye og resten 1-2 år gamle.
Chateau de Courneau fremstilles på slottet Haut-Breton-Larigaudière, der siden 1964 har været ejet af den belgiske de Schepper-familie. Det historiske slot Haut-Breton-Larigaudière var ved overtagelsen en skygge af sig selv. Vinstokkene var overladt til sig selv, og vinkælderen var i sørgelig forfatning.
De nye ejere, Ghislaine de Mour og Emile De Schepper, kastede sig helhjertede ind i renoveringsprocessen. De første 10 år gik med at genetablere vinmarkerne og produktionsfaciliteterne.
Omkring 1970 begyndte sønnerne Jacques og Firmin at overtage familiens vinslotte. Jacques fik det finansielle ansvar, mens Firmin tog sig af vinproduktionen frem til sin død ved et flystyrt nær Bordeaux i 1987.
Under Jacques De Scheppers ledelse er der sket store fremskridt. Gæringsanlæg og fadkælder blev totalrenoveret i 1993, ligesom andelen af nye barriquefade i dag er på Cru Classé-niveau. Resultaterne på flaske er, med legenden Clive Coates' ord, "usually very good".
Under mottoet "invest in quality" er flere ejendomme føjet til familiens porteføje, der i dag tæller 5 vinslotte samt negociant-virksomheden De Mour. Siden år 2000 har Jacques delt ejerskabet delt med sønnen Olivier, mens datteren Hélène siden 2013 har taget sig af forskellige opgaver indenfor marketing og ønoturisme.