
Château d´Yquem Sauternes 1er Cru Supérieur 2016 37,5 cl (Halvflaske) i trækasse
Verdens bedste dessertvin i den fremragende årgang 2016 med perfekte 100 point hos La Revue du Vin de France!
Har man ikke prøvet den unikke 1. Cru Classé Sauternes fra Château d’Yquem, så er 2016-årgangen den perfekte flaske at smage.
Sauternes – og Château d’Yquem – får sin intensitet og særprægede kompleksitet fra den botrytissvamp, der rammer druerne i løbet af vækstsæsonen. Denne ”ædle råddenskab” er ikke noget man kan regne med hvert år, da det kræver en helt perfekt kombination af solskin og frugtighed i vinmarkerne.
Hver enkelt vinstok producerer så lavt et drue-udbytte, at det kun rækker til et glas pr. vinstok. Det her er vinkunst på øverste niveau og et glas alle dessertvinselsker MÅ smage mindst en gang i livet.
Flaskestørrelse: 37,5 cl Halvflaske
Anbefales til foie gras, creme brulée, desserter med fersken, abrikos eller mango samt blåskimmelost. Serveres ved 10-14°C
Efter at have været kontrolleret af grevefamilien Lur-Saluces i mere end 400 år, blev Château d’Yquem i 1999 overtaget af Louis Vuitton-Moët-Hennessy. Produktionen ledes i dag af manager Pierre Lurton, som sideløbende er ved roret hos Chateau Cheval Blanc i St.-Émilion. Yquem er gunstigt beliggende den højeste bakke i Sauternes, hvilket giver de fineste modningsbetingelser i hele appellationen.
Hvordan smager Château d´Yquem Sauternes 1er Cru Supérieur 2016 37,5 cl (Halvflaske) i trækasse?
Allerede ved opskænkningen imponeres man over det flydende guld, der forlader flasken. Viskositeten er ”out of this world” og man skal anstrenge sig for at slynge den rundt i glasset. Hvis man ikke allerede har mærket det ved opskænkningen, så eksploderer Yquem i glasset med en floral, frugtig og krydret charmeduft. Næsen åbner med orangeblomst, honning, kandiserede ferskner og abrikoser, ananas og ingefær. Herefter intensiveres duften yderligere af vanilje, orangeskal og røg fra fadlagringen. Vinen rammer tungen med så stor en kraft af man ikke kan undgå at synke ned i lænestolen. Smagsintensiteten er ganske enkelt for vild og den sødmefulde, tropiske frugt, bliver perfekt balanceret af en fin underliggende syre. Eftersmagen af en Yquem er muligvis den længste vi nogensinde har oplevet – krydret, floral og vidunderligt kompleks. Drik nu, eller gem 50+ år fra høståret.
Château d´Yquem Sauternes 1er Cru Supérieur 2016 37,5 cl (Halvflaske) i trækasse passer godt til...
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener