
Charles Ninot Pinot noir 2015
Huhej, hvor det går: Legende let Pinot Noir i saftig og elegant stil.
Vi har slået kløerne i et lille restparti af denne Pinot-lækkerhed, der kommer fra et område lige uden for Bourgogne… Og det smager rent faktisk af Bourgogne! Nå ja, og så er det Bourgognehuset Prosper Maufoux, der står bag vinen.
Det solrige og lidt varmere klima sydpå gør vinen ekstra drikkevenlig og blød. En sikker allrounder og crowdpleaser – på den gode måde!
En superlækker Pinot Noir til småpenge – for de hurtige!
Smagenote
Lys kirsebærrød farve i glasset. En rig duft af hindbær og jordbær stiger op af glasset, og det hele følges flot op af violer og stænk af skovbund. Elegant og fløjlsblød smyger vinen sig om tungen. En vin, der byder på stor drikkeglæde og som nemt vil finde tilhængere overalt! Udtalt Pinot-karakter og med friskheden i god behold. Slubrende saftig. Ja tak - også til et glas mere! Drik nu eller gem 8+ år fra høståret.
Nyd den til charcuteri, fjerkræ, tapas og som forfriskende hyggevin. Servér ved 14-17°C.
Charles Ninot Pinot noir 2015 passer godt til...
Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Proptype
Emballage