



Champagne Tsarine Premier Cru 2019
Premier Cru Vintage Champagne med druer fra legendariske Ambonnay Grand Cru!
Tsarine er navnet på en spændende serie af højt anlagte prestige-cuvéer fra det legendariske Chanoine Frères, der med sin etablering tilbage i 1730 – blot ét år efter Ruinart – står blandt de ældste af alle champagnehuse.
I 1991 kom Chanoine Frères i særligt gode hænder hos de navnkundige champagnelegender Bruno Paillard og Philippe Baijot, der efterfølgende har løftet kvaliteten til det nuværende niveau.
Historien bag Champagne Tsarines iøjnefaldende flakon starter i 1996 under en middag på restaurant ”le Chardonnay” i Reims. Med inspiration fra kurverne på en gammel karaffel skitserer Philippe Baijot designet af en flakon, som skal legemliggøre den tidløse elegance, han efterstræbter i sine allerfineste champagner. Trods vanskeligheder med at realisere drømmen om den perfekte flaske finder Philippe omsider frem til en dygtig venetiansk glasmager, som bliver hans eksklusive leverandør.
Denne Premier Cru Vintage Cuvée tilhører Tsarines top-kollektion og er skabt på 48 % Chardonnay, 27 % Pinot Noir og 25 % Meunier fra seks klassificerede champagnebyer. Chardonnay hentes i Premier Cru-byerne Trépail og Bisseuil, mens Meunier kommer fra Pierry og Chigny-les-Roses. Pinot Noir kommer fra Écueil samt Grand Cru-byen Ambonnay på Montagne de Reims.
I kælderen modner den minimum 4 år i kontakt med de fine gærrester, hvorved de fine noter af toast udvikles. Konge-Champagne i ganske få mængder.
...
Nyd den til festlige lejligheder, appetizers, fisk og skaldyr, sushi, tapas, lyst kød og cremede oste. Servér ved 8-10°C
Hvordan smager Champagne Tsarine Premier Cru 2019?
Tsarine Premier Cru 2019 får flot lys gylden i glasset med små fine bobler... Liflig og elegant Champagne-næse med saftige abrikos, hvid fersken og frisk citrus, grapefrugt der får et floralt løft af hvide blomster. Med lidt luft træder mere komplekse nuancer af honning og friskbagt brioche frem. På tungen viser den flotte Premier Cru sig frem med flot årgangsfylde i form af moden stenfrugt, gule æbler, mens Chardonnayens friske citrusnerve og den lave dosage holder smagen rank og præcis. Moussen er fin og elegant og den lange flaskemodning på gærresterne giver en lækker cremet og briochepræget dybde. En flot komplet årgangschampagne med stort gastronomisk potentiale. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Champagne Tsarine Premier Cru 2019 passer godt til...
Hvordan er Champagne Tsarine Premier Cru 2019 fremstillet?
Tsarine Vintage 2019 Premier Cru er fremstillet på 48 % Chardonnay, 27 % Pinot Noir og 25 % Meunier fra seks klassificerede champagnebyer. Chardonnay hentes i Premier Cru-byerne Trépail og Bisseuil, mens Meunier kommer fra Pierry og Chigny-les-Roses. Pinot Noir hentes i Écueil samt Grand Cru-byen Ambonnay på Montagne de Reims.
Basisvinene vinificeres på temperaturkontrollerede ståltanke og gennemgår 100 % malolaktisk gæring. Efter sammenstikningen følger den traditionelle andengæring på flaske og minimum 4 års modning i Tsarines kældre, hvor den lange kontakt med gæren udvikler Champagnens cremede tekstur og komplekse briochetoner. Efter degorgeringen får vinen yderligere minimum 6 måneders hvile inden frigivelsen. Dosagen er blot 4 gram pr. liter, hvilket giver en tør, men ikke knastør, Champagne.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode










