
Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova Magnum 2020 i trækasse
“This is one of my all-time favorite Brunellos, and although personal tastes are fluid and may change from time to time, there is something timeless and solid about this wine. It's like a touchstone.” Robert Parker om Tenuta Nuova
Eksklusiv Magnum-flaske af Tenuta Nuova 2020!
Tenuta Nuova tårner sig endnu engang op blandt de største og mest ikoniske Brunello’er i den nye årgang 2020, hvor den placerer sig på en delt førsteplads hos både Luca Gardini og Vinum. En formidabel efterfølger til forrige jubel-årgang, der scorede vanvittige 4 x 100 points.
Casanova di Neri er en på alle måder legendarisk Brunello-producent og man kan med rette påstå, at det er den ypperste af alle. I alt har Casanova di Neri nemlig hele 3 forskellige Brunello’er i deres imponerende portefølje, som har opnået det ultimative 100 points stempel.
Tenuta Nuova blev lanceret i 1993 for at fejre Casanova di Neris dengang nye ejendom og lige siden dengang har vinen været et samlerobjekt for Brunello-fans. Det hele eksploderede i 2010, da Robert Parker gav vinen 100 points og topniveauet har været en sikker konstant igennem snart 3 årtier.
Stilmæssigt flirter Tenuta Nuova med den moderne Brunello-tilgang med modning på 500 liters egetræsfade, heraf 20 % nye, der er med til at give den mørke farve og powerfulde aromatik. Dog er andelen af ny eg så tilpas lav, at verdensklasse-terroiret altid skinner tydeligt igennem.
Tenuta Nuova er noget af det ypperste Brunello du kan få i glasset og bid mærke i, at Decanter håndplukker lige netop denne flaske til at give dig et ”long-term reward” i kælderen skønt den er ganske uimodståelig allerede nu.
Nyd den til lammeretter, steaks, kraftige pastarreter, svampe og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Om Casanova Di Neri

Verdensmester i Sangiovese? Casanova di Neri har skrabet flere 100 point-udmærkelser til sig, end vi umiddelbart kan holde rede på. Wine Spectator siger det lige ud: ”Verdens bedste Brunello-producent”. I 1971 plantede Neri-familien sine første vinstokke, og i 1978 lancerede man sin første vin. I dag råder huset over 66 hektar vinmarker. Fra de køligste terroirs, nær vingården i det nordøstlige Montalcino, høstes druer til Cerretalto og White Label, mens berømte Tenuta Nuova laves af druer fra varmere marker syd for Montalcino. Mens ”White Label” hylder den klassiske Brunello med lang modning på store slavonske fade, så flirter såvel Cerretalto som Tenuta Nuova diskret med det moderne. Begge modner på 500 liters franske egetræsfade, heraf dog kun 5% nye. Tre forskellige udtryk af Sangiovese, tre dybt fascinerende verdensklassevine.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener