
Carpentina Fontalpino Do Ut Des Toscana IGT 2007
Er 2007 historiens største Do Ut Des?
Excellent, tremendous, extraordinary... 2007 blev den anmelderroste toscanske turboårgang, der omsider gav supertoscaneren Do Ut Des sit velfortjente og længe ventede internationale gennembrud.
Nu næsten 14 senere er der forsvindende få flasker tilbage på verdensplan. En næsten ubærlig tanke – for vinen har spandevis af frugtpower i behold, mens kompleksiteten er mindblowing som aldrig før.
Helt indiskutabelt en vægtig udfordrer til Tignanello som Toscanas stærkeste Sangiovese-Bordeaux-blend!
Som gamle venner af Fontalpino er vi tilbudt en lillebitte kælderrest, så de hurtigste nu har mulighed for at tanke op med stor supertoscaner til uhørt lav pris… Kun 150 flasker!
Nyd den til steaks, lammefilet med middelhavsurter, vildt, kraftige pastaretter, tapas og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Carpentina Fontalpino Do Ut Des Toscana IGT 2007?
Allerede ved opskænkningen ekstra mørk og intenst dragende… som var der seriøs Bordeaux i glasset! Næsen bekræfter formatet med koncentreret powerduft af modne solbær, mynte, vilde blommer og knust mynte, der gemmer på komplekse noter af læder, lakrids, svesker, kaffe, røget mineralitet og luksuriøst cedertræ… I munden fyldig og opulent som en Bordeaux Cru Classé, mens Sangiovese-frugten vækker smagen herligt til live med samme type urtede og mineralske friskhed, som kendes fra de største Brunello-vine.. Eftersmagen er lang og insiterende med et kødvenligt tanninbid som storslået afskedssalut. Fremragende! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Om Fontalpino

”Castelnuovo Berardenga produces wines that are often described as having Brunello-like structures.” – Kerin O’Keefe, Wine Enthusiast
Vil du ha’ Chianti Classico med point, power og kompleksitet som seriøs Brunello? I hjertet af Toscana, nær den historiske by Castelnuovo Berardenga, finder du Carpineta Fontalpino.
Vingården drives af søskendeparret Gioia og Filippo Cresti og har navn efter de lokale Carpini-træer samt en naturlig kilde lige i nærheden. Kærligheden til naturen præger også familiens vine, der alle laves på økologisk dyrkede druer.
Vinmager Gioia Cresti lader sine vine spontangære med terroirets naturlige gær, inden Chianti-vinene modner på mellemstore franske egetræsfade, der populært sagt placerer vinstilen midt mellem det klassiske og det moderne.
Det hører med til historien, at Gioia er gift med Italiens mest berømte vinmager, Carlo Ferrini, der som noget helt naturligt hjælper til med vinfremstillingen.
Enkeltmarksvinene Dofana og Monterperto er fra 2018 opgraderet til topniveauet ”Gran Selezione”, der er Chianti Classicos svar på “Grand Cru”. Nævnes bør absolut også Fontalpinos barriquemodnede supertoscaner Do Ut Des, der til en brøkdel af prisen har opnået samme rating som kultvinen Ornellaia.
Gioia Crestis boblende kælighed til Champagne har banet vejen til vinen ”Boulé”, som med 100 % Chardonnay og 24 måneders flaskemodning på gærresterne er det ultimative toscanske svar på Champagne Blanc de Blancs. Salute!
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Proptype
Emballage