
Buglioni Rosato Rosacipolla 2020
Bemærk årgangsskift til dugfriske 2020! (videoen herover omtaler årgang 2018)
”Rosacipolla” er normalt forbeholdt Mariano Buglionis nære venner og lokale stamkunder, men vi kan tilbyde den nok flotteste italienske rosé, vi har solgt til prisen. Nogensinde!
Partiet er ”håndplukket” af Supervins ejer Mads Jensen. Til en pris, der nærmest er en hån mod kvaliteten i glasset.
Mads besøger i sommeren 2019 Mariano Buglioni, der byder velkommen med et glas special-rosé på 100% Corvina. ”Rosacipolla” er opkaldt efter sin smukke rødløgsfarve, og smagen er enestående lækker.
Feriegæsten er ovenud begejstret - og køber så stort ind, at Mariano må skrælle adskillige lag af prisen.
--------------------
En læskende aperitif og en fornem ledsager til fisk og skaldyr, antipasti, crudités, lette pastaretter, fjerkræ, sushi samt salat. Servér ved 6-10°C
Buglioni er beliggende i det centrale Valpolicella i Veneto-regionen. Grundlagt i 1993 af Alfredo Buglioni, og i dag drevet af sønnen Mariano. Med den unge stjerneønolog Diego Bertonis ekspertise, har ambitiøse Buglioni på få år markeret sig øverst i hierarkiet af vinhuse fra Valpolicella.
Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40% ender i Buglionis egne vine! Fra friske hvid- og rosévine til kraftig Amarone og sød Recioto – vi garanterer høj kvalitet over hele linjen!
Hvordan smager Buglioni Rosato Rosacipolla 2020?
Lys pink i glasset med intens, indsmigrende duft af blomster, citrus, jordbær, hindbær og kirsebær. I munden frisk og tør med masser af ung, charmerende bærfrugt. Den harmoniske og behageligt urtede eftersmag vidner om en rosé af høj, høj klasse. Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Buglioni Rosato Rosacipolla 2020 passer godt til...
Om Buglioni

”Buglioni skuffer bare aldrig - de har en bred portefølje med masser af topvine.” – Mad & Monopolet
”Buglioni laver lækker vin. Om det er ‘almindelig’ Valpolicella, Ripasso eller Amarone.” - Flaskehalsen
"Wine is a passion for us. You have to follow nature, and you have to touch everything." – Mariano Buglioni
Det er absolut ikke kun hjemlige anmeldere, der har fået smag for verdensklassevine fra Buglioni i Valpolicella.
I Decanters store Valpolicella-test, hvor også berømte Dal Forno er repræsenteret, løber Buglioni-flagskibet Teste Dure meget sigende med prisen for den bedste Amarone.
Succeshistorien om Cantina Buglioni starter i 1993, da Alfredo Buglioni overtager en gammel bondegård med 4 ha vinmarker i hjertet af Valpolicella. Alfredo ved på dette tidspunkt intet om at lave vin, så frem til år 2000 doneres alle druer til omkringliggende vingårde.
Med hjælp fra eksperten Celestino Gaspari, der har lavet vin for Giuseppe Quintarelli, får Alfredo og Mariano Buglioni dog opført en vinkælder og påbegyndt produktionen af egne vine. I 2001 hyres den unge topønolog Diego Bertoni, som er forblevet kældermester for Buglioni helt frem til i dag.
Efter en kommercielt set udfordrende opstart gør familien et drastisk tiltag for at udbrede kendskabet til vinene: I januar 2005 åbnes dørene til Buglionis helt egen vinbar i Verona, og succesen er enorm. De lokale får smag for vinene, og hurtigt gør turisterne det samme.
I dag råder Buglioni over 50 økologisk certificerede hektar i hjertet af Valpolicella Classico. Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40 % ender i Buglionis egne vine! Hovedfokus ligger naturligt på Valpolicallas klassiske vintyper som Ripasso, Recioto og Amarone, men udvalget spænder hele vejen fra sprøde bobler over elegante rosévine til superlækre hvidvine – heriblandt ikke mindst kundefavoritten Il Disperato!