
Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova 2007
Tenuta Nuova i perfekt drikkemoden topform fra 2007.
Vinen er for længst udsolgt herhjemme, men fortvivl ikke! Vi har som officiel importør gemt nogle få løse flasker i skatkammeret. De er nu samlet et par 6-stk kasser, så enkelte heldige Brunello-fans får en sidste chance for at opleve denne ikoniske rødvin udfolde sit enorme smagspotentiale efter mere end 15 år på langs.
Som Wine Enthusiast skriver, så er Tenuta Nuova 2007 en stor, powerfuld og ganske enkelt uforglemmelig vin. Skabt på perfekte druer fra Casanova di Neris ”nye vinmarker” som blev erhvervet i 1993. Siden da er det blevet til adskillige 100 point ratings, blandt andet fra Robert Parker.
Leveres i ikke original papkasse.
Nyd den til lammeretter, steaks, kraftige pastaretter, svampe og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova 2007?
Tenuta 2007 har over årene opbygget en helt mirakuløs bouquet, som virkelig rummer lag på lag. Det er næsten magisk at opleve, hvorledes den stille og roligt giver mere og mere fra sig, efterhånden som den vågner op til dåd i glasset. Her er fyldt op med sorte kirsebær, brombær og krydderurter, og de friske elementer opleves i virtuost samspil med chokoladenoter og kaffeassociationer fra fadlagringen. I munden indfrier Tenuta Nuova alle de forventninger, duften skabte. Meget aromatisk, smuk, finesserig - og igen med de modne kirsebær som det bærende element. Koncentreret som få, i balance takket være de raffinerede tanniner, som samtidig giver vinen en meget lang finish. En stor vin til alle vintermenuer. Den smager usandsynlig godt nu, men vil forsætte med at blive bedre og bedre de næste år.
Om Casanova Di Neri

Verdensmester i Sangiovese? Casanova di Neri har skrabet flere 100 point-udmærkelser til sig, end vi umiddelbart kan holde rede på. Wine Spectator siger det lige ud: ”Verdens bedste Brunello-producent”. I 1971 plantede Neri-familien sine første vinstokke, og i 1978 lancerede man sin første vin. I dag råder huset over 66 hektar vinmarker. Fra de køligste terroirs, nær vingården i det nordøstlige Montalcino, høstes druer til Cerretalto og White Label, mens berømte Tenuta Nuova laves af druer fra varmere marker syd for Montalcino. Mens ”White Label” hylder den klassiske Brunello med lang modning på store slavonske fade, så flirter såvel Cerretalto som Tenuta Nuova diskret med det moderne. Begge modner på 500 liters franske egetræsfade, heraf dog kun 5% nye. Tre forskellige udtryk af Sangiovese, tre dybt fascinerende verdensklassevine.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage