
Bodegas Luis Cañas Reserva 2018
Vil du have markedets bedste Rioja Reserva til prisen… Så er der ingen vej udenom Luis Cañas i den nye årgang 2018!
Med imponerende 4,2 stjerner i gennemsnitsbedømmelse på Vivino er kæmpehittet Bodegas Luis Canas Reserva 2018 helt oppe at bide skeer med flere hundrede kroner dyre topnavne som La Rioja Alta Viña Ardanza Reserva, (Finca Ygay) Marqués de Murrieta Reserva, Roda Reserva og Remelluri Reserva i samme årgang!
Du får med andre ord ”højeste kvalitet for pengene af Spansk Rioja”, og kvaliteten er alt andet end tilfældig…
Master of Wine Tim Atkin hylder Bodegas Luis Cañas som årets vindyrker i Rioja grundet vinhusets særligt fokus på værdien af gamle vinstokke. Koncentrationen og mineraliteten, som tudsegamle Tempranillo-rødder suger op fra nogle af Riojas bedste terroirs, er da også helt fænomenal.
Du smager det fra første slurk i denne forrygende Rioja Reserva fra 40 år gamle vinstokke i prestigedistriktet Rioja Alavesa. Frugten toppes med 18 måneder lang luksusmodning på franske samt amerikanske egefade.
Aftappet uden filtrering... Al velsmag, tørstof og gemmepotentiale skal nemlig med over i flasken, hvis man som Luis Cañas sigter efter markedets bedste Rioja Reserva-value!
Nyd vinen til røde bøffer, lam, vildt, kraftige tapas og gryderetter samt modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Bodegas Luis Cañas Reserva 2018?
Luis Cañas Reserva 2018 præsenterer rig og mørkfarvet i glasset… Næsen er markant “old vine” koncentreret med oceaner af saftige sorte blommer, solmodne brombær, violer og vilde hindbær, der beriges med dybe Reserva-krydrede noter af cigarkasse, sød pibetobak, chokolade, kokos, dild, mynte og vanilje fra den 18 måneder lange fadlagring… Jep, der er kæmpestor Tempranillo i glasset! I munden får du fed og eminent krydret frugtpower som en dyr Ribera del Duero, mens Rioja Alavesas unikke, kølige mineralitet gør drikkeoplevelsen ekstra saftig og læskende. Strejf af peber og urter blander sig med bøfvenlige tanniner i den flotte finish… Rioja Reserva når den er allerbedst til prisen! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Brombær
Cedertræ
Kokos
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Bodegas Luis Cañas Reserva 2018 passer godt til...
Om Luis Canas

„The best wines can only be made from the best grapes.“
Rigtig mange danskere vil med glæde nikke genkendende til Luis Cañas-navnet, når de ser en vin fra Rioja. I årtier har det legendariske vineri været synonym med højkvalitets-vine af den gamle skole fra Spaniens mest traditionsrige region.
Grundlæggeren af det berømte vinhus, Luis Cañas, bliver født i 1928, og selvom det næsten er 100 år siden, så havde forfædrene allerede på det tidspunkt været i gang med vindyrkning i 100 år. Vin er en del af DNA-koden for familien Cañas, der har reserveret flere kapitler i Riojas historiebøger.
I starten af 1900-tallet var Cañas kendt for at lave frugtige og let drikkelige vine, som var gæret på hele klaser efter "Beaujolais"-metoden med carbonisk maceration. Vinen blev lavet i en underjordisk kælder, hvorefter den blev fragtet i store tønder godt 100 kilometer med muldyr ad støvede landeveje til Bilbao og San Sebastián, hvor det hele blev solgt til store kooperativer. Det var opskriften for alle vinbønder på daværende tidspunkt i Rioja Alavesa, som et af de førende underområder i regionen. Lige indtil et tilfældigt møde i 1970 ændrede alt.
Luis Cañas sidder på bytorvet og nyder en af sine egne vine med vennerne, da en mand spørger om han må smage. Han viser sig at være formanden for en berømt gastronomisk loge, der øjeblikkeligt får smag for Luis' vine. Snart vendte hele flokken af madentusiaster tilbage efter mere vin, og det gav Luis' blod på tanden. Nu skulle det være slut med at sælge til store kooperativer. Han grundlægger hurtigt derefter familiens vingård og bliver den første vinbonde i Rioja Alavesa til at flaske sin egen vin i eget navn og bryder dermed med en fasttømret tradition, som senere skulle vise vejen for utallige andre producenter med samme drøm. Her starter den kommercielle æra for Rioja-vin og det hele tager fart i 1989, da den nuværende ejer, Juan Luis Cañas, overtager tøjerne i familiefirmaet.
Juan Luis vil ikke kun lave gode "unge vine" og begynder at specialisere sig i de såkaldte Crianza-vine, der gennemgår minimum 6 mdr. på egetræsfade (gerne en blanding af amerikanske og franske), som er skabt til at kunne holde i længere tid. Til det formål laver han et nyt "state of the art" vineri i 1994 med alle de optimale betingelser for fadlagringen.
De fadlagrede vine bliver en gigantisk succes og det hele kulminerer for Juan Luis, da ingen ringere end Robert Parker i 2012 kårer deres Crianza til verdens bedste value for money-køb.
Luis Cañas er i dag blandt de helt store spillere i Rioja og producerer hvert år op mod 2 millioner flasker fra deres mere end 350 hektar vinmarker! Det svarer til cirka halvdelen af hele Pomerol-appellationen i Bordeaux. På trods af de mange hektar og store mængder, så formår de stadig at fremstille terroir-tro Rioja-vine ud fra økologiske og biodynamiske principper. Juan Luis' søn, Jon, er allerede en fast del af teamet og den fjerde generation står dermed på spring for at tage over og udbygge Luis Cañas legendestatus i Rioja.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold