
Bodegas Luis Cañas Reserva 2017
Vil du have markedets bedste Rioja Reserva til prisen… Så er der ingen vej udenom Luis Cañas!
Bodegas Luis Cañas hyldes som årets vindyrker i Rioja, da vinhuset har særligt fokus på værdien af gamle vinstokke. Koncentrationen og mineraliteten, som tudsegamle Tempranillo-rødder suger op fra nogle af Riojas bedste terroirs, er da også helt fænomenal.
Du smager det fra første slurk i denne forrygende Rioja Reserva fra 40 år gamle vinstokke i prestigedistriktet Rioja Alavesa. Samtidig er frugten optimeret ved en nærmest hysterisk dobbeltselektion, hvor druer bliver frasorteret både på baggrund af deres modenhed og vægt…
Rødvinens flotte farve skyldes en 3 uger lang maceration, mens 18 måneder på nye franske samt amerikanske egefade beriger smagen med perfekt luksuriøse krydderier, der i den grad matcher rangeringen hos Tim Atkin som Rioja 3. Cru Classé…
Med 18 måneders fadlagring på en blanding af franske og amerikanske egetræsfade, er denne Reserva en fin Rioja-oplevelse – især hvis du foretrækker de lidt strammere og mere kraftfulde rødvine. Det er primært Tempranillo-druer, men de er spædet op med lidt Graciano, så grundlaget for en klassisk Rioja er på mange måder tilstede. Vi er imidlertid i Rioja Alavesa-området, hvor der ofte er skruet lidt ekstra op for friskheden, og det fornemmer jeg også er tilfældet her. Fadnoterne og krydderierne kunne dog godt bruge et par år mere til at falde helt til ro, så tanninerne bliver endnu mere integreret i helheden. Normalpris kr. 259,95, Set til kr. 139,95 | Supervin
Nyd vinen til røde bøffer, lam, vildt, kraftige tapas og gryderetter samt modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Bodegas Luis Cañas Reserva 2017?
Luis Cañas Reserva 2017 frister med topårgangens rige mørke farve… Næsen imponerer straks med intense “old vine” frugtaromaer af sorte blommer, saftige solmodne brombær, violer og friske vilde hindbær, der beriges med dybe noter af cigarkasse, sød pibetobak, chokolade, kokos, dild, mynte og vanilje fra den lange fadlagring… Jep, der er kæmpestor Tempranillo i glasset! I munden får du fed og eminent krydret frugtpower som en dyr Ribera del Duero, mens Rioja Alavesas unikke, kølige mineralitet gør drikkeoplevelsen ekstra saftig og læskende. Strejf af peber og urter blander sig med bøfvenlige tanniner i den uforglemmeligt flotte finish… Sådan smager rigtig Rioja Reserva! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Bodegas Luis Cañas Reserva 2017 passer godt til...
Om Luis Canas

„The best wines can only be made from the best grapes.“
Rigtig mange danskere vil med glæde nikke genkendende til Luis Cañas-navnet, når de ser en vin fra Rioja. I årtier har det legendariske vineri været synonym med højkvalitets-vine af den gamle skole fra Spaniens mest traditionsrige region.
Grundlæggeren af det berømte vinhus, Luis Cañas, bliver født i 1928, og selvom det næsten er 100 år siden, så havde forfædrene allerede på det tidspunkt været i gang med vindyrkning i 100 år. Vin er en del af DNA-koden for familien Cañas, der har reserveret flere kapitler i Riojas historiebøger.
I starten af 1900-tallet var Cañas kendt for at lave frugtige og let drikkelige vine, som var gæret på hele klaser efter "Beaujolais"-metoden med carbonisk maceration. Vinen blev lavet i en underjordisk kælder, hvorefter den blev fragtet i store tønder godt 100 kilometer med muldyr ad støvede landeveje til Bilbao og San Sebastián, hvor det hele blev solgt til store kooperativer. Det var opskriften for alle vinbønder på daværende tidspunkt i Rioja Alavesa, som et af de førende underområder i regionen. Lige indtil et tilfældigt møde i 1970 ændrede alt.
Luis Cañas sidder på bytorvet og nyder en af sine egne vine med vennerne, da en mand spørger om han må smage. Han viser sig at være formanden for en berømt gastronomisk loge, der øjeblikkeligt får smag for Luis' vine. Snart vendte hele flokken af madentusiaster tilbage efter mere vin, og det gav Luis' blod på tanden. Nu skulle det være slut med at sælge til store kooperativer. Han grundlægger hurtigt derefter familiens vingård og bliver den første vinbonde i Rioja Alavesa til at flaske sin egen vin i eget navn og bryder dermed med en fasttømret tradition, som senere skulle vise vejen for utallige andre producenter med samme drøm. Her starter den kommercielle æra for Rioja-vin og det hele tager fart i 1989, da den nuværende ejer, Juan Luis Cañas, overtager tøjerne i familiefirmaet.
Juan Luis vil ikke kun lave gode "unge vine" og begynder at specialisere sig i de såkaldte Crianza-vine, der gennemgår minimum 6 mdr. på egetræsfade (gerne en blanding af amerikanske og franske), som er skabt til at kunne holde i længere tid. Til det formål laver han et nyt "state of the art" vineri i 1994 med alle de optimale betingelser for fadlagringen.
De fadlagrede vine bliver en gigantisk succes og det hele kulminerer for Juan Luis, da ingen ringere end Robert Parker i 2012 kårer deres Crianza til verdens bedste value for money-køb.
Luis Cañas er i dag blandt de helt store spillere i Rioja og producerer hvert år op mod 2 millioner flasker fra deres mere end 350 hektar vinmarker! Det svarer til cirka halvdelen af hele Pomerol-appellationen i Bordeaux. På trods af de mange hektar og store mængder, så formår de stadig at fremstille terroir-tro Rioja-vine ud fra økologiske og biodynamiske principper. Juan Luis' søn, Jon, er allerede en fast del af teamet og den fjerde generation står dermed på spring for at tage over og udbygge Luis Cañas legendestatus i Rioja.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold