
Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru "Sur la Roche" 2025
Sydbourgognes "Meursault"... Presenting Pouilly-Fuissé 1er Cru!
Danske bourgognefans betaler nemt 400-500 DKK flasken for Pouilly-Fuissé med ophøjet status af 1er Cru – og så har vi ikke engang inkluderet prestigekategoriens dyreste vine!
Da vi introducerede Bertrand de Moncenys fadlagrede 2023-udgave forsvandt samtlige flasker, før vi overhovedet nåede at tænke på prøver til anmelderne...
Nu returnerer markedets nok bedste Pouilly-Fuissé 1er Cru-køb med et brag – i den fremragende 2025-årgang, der byder på smørcremet Chardonnay med karakteristisk rigdom i frugten.
"Sur la Roche was one of 22 vineyards selected to become premiers crus in the revamp of the Pouilly-Fuissé appellation in 2020." – WIne-Searcher
Vi taler kalkstensmineralske lækkerier fra 30-40 år gamle Chardonnay-vinstokke på Vergisson-enkeltmarken "Sur la Roche", der i kælderen forædles med udsøgt smørfedme, nødder og vaniljekrydderi fra 12 måneder på 228 liters burgundiske egefade – 10 % helt nye.
Historien bag Pouilly-Fuissé 1 er Cru
Efter 12 års undersøgelser og kvalitetssikring har de franske vinmyndigheder omsider tildelt Pouilly-Fuissé velfortjent 1er Cru-status – en historisk blåstempling af områdets absolutte topkvalitet. Opgraderingen har ligget i kortene, lige siden Robert Parker gav sin første perfekte 100-point-score til en Chardonnay fra burgundiske Pouilly-Fuissé.
Dog må op mod 80 % af distriktets hvidvine fortsat bære basisbetegnelsen Pouilly-Fuissé. Kun 22 særlige enkeltmarker (climats) er nemlig udvalgt til "Premier Cru", og priserne på disse prestigefyldte topvine stiger støt…
Bertrand de Monceny leverer her en Pouilly-Fuissé 1er Cru på et niveau, der matcher mange fornemme hvidvine fra Meursault og Puligny-Montrachet i hundedyre Côte de Beaune… Stærkt begrænset mængde!
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, sushi, tapas, grillet fjerkræ, cremede svamperetter og faste, nøddeagtige oste. Serve ved 10-13°C.
Hvordan smager Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru "Sur la Roche" 2025?
Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru 2025præsenterer sig med flot fedme og elegante gyldengrønne glimt i glasset… Næsen drager dig ind i et intenst og delikat duftunivers af grillet citrusfrugt, pære, honningmelon, fersken og lidt tropisk ananas, der toppes med fine mineralske antrøg af saltet grape, røg og våde sten samt sødmefulde, eksotiske krydderier fra fadlagringen… I munden afspejler den lækkert cremede tekstur topårgangens særlige rigdom og frugtfylde, mens den friske mineralitet fra det relativt højtliggende Premier Cru-terroir spiller smukt sammen med fadets letristede hasselnødder og diskrete vaniljekrydderi. Hele herligheden kulminerer i en lang, elegant mundrensende og fornemt balanceret finish. Sådan smager fremragende Pouilly-Fuissé Premier Cru! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru "Sur la Roche" 2025 passer godt til...
Hvordan er Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru "Sur la Roche" 2025 fremstillet?
Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru 2025 er skabt på 100 % Chardonnay, som teamet bag Bertand de Monceny selekterer fra 30-40 år gamle vinstokke på den Premier Cru-klassificerede kalkstensmark "Sur la Roche" i legendariske Pouilly-Fuissé. Efter gæringen med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, omstikkes hvidvinen til 12 måneder lang luksuslagring på 228 liters burgundiske egetræsfade, 10 % nye, der beriger smagen med ekstra dybde og krydret kompleksitet. Først efter yderligere 6 måneders afrunding på ståltank er topvinen Bertrand de Monceny Pouilly-Fuissé 1er Cru klar til aftapning på flaske.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode
















