Bernard Magrez Heréncia Del Padri Priorat 2018

Bernard Magrez Heréncia Del Padri Priorat 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“92 points. Dark plums, figs, cedar, mushrooms and provencal herbs on the nose. It’s full-bodied with firm, well-integrated tannins. Structured, rich and savory with a dusty, flavorful finish.” - James Suckling
“Vines were first planted here in the 12th century, by Carthaginian monks of the Order of Saint Brut.” – Bernard Magrez
Skal du nå at opleve Danmarks nok allerbedste Priorat til prisen?
Heréncia Del Padri er en fremragende, James Suckling-blåstemplet Priorat i perfekt kældermodnet topform – efter hele 7 år på fad og flaske hos Bordeaux-legenden bag Château Pape-Clément!
Denne store, elegant fadkrydrede og fyldige rødvin med 15 % alkohol er et decidieret røverkøb – allerede til de normale priser op omkring 150 kr., hvor topvinen typisk ligger i udlandet.
Et beskedet beløb for terroirvin i absolut topklasse… Bernard Magrez skaber Heréncia Del Padri Priorat 2018 på et udsøgt blend af Carignan, Grenache, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon, som håndplukkes fra 30 år gamle vinstokke på 5 hektar stejle, skiferholdige terrasser ved den berømte landsby Porrera i det østlige Priorat.
På grund af terroirets næringsfattige jordbund og den strenge drueselektion holdes høstudbyttet nede på 30 hektoliter pr. hektar. Resultatet er en smagskoncentreret Priorat, forkælet med lækre krydderier fra modningen på ét år gamle barriquefade.
Smagenote
Heréncia Del Padri Priorat 2018 præsenterer sig dyb brombørrød… Næsen lover lækker terroirvin med frugtcharme og unik skifermineralitet! Fra glasset stiger en bjergtagende duft af tørrede røde blomster, sorte kirsebær og brombær, der giver plads til komplekse undertoner af skovbund, lakrids, brændt jord, Herbes de Provence, røg og luksuskrydret cedertræ… Rødvinen lægger sig tæt og kødfuld på tungen, hvor de 15 % alkohol fremstår perfekt interegret med frugten og fadet. Flot, lang og harmonisk finish med bøfvenlige tanniner samt et spændende mineralsk særpræg, der hæver sig langt over normalen for prisklassen! Drik nu, eller gem10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Bernard Magrez Heréncia Del Padri Priorat 2018
92/100 James Suckling
”Dark plums, figs, cedar, mushrooms and provencal herbs on the nose. It’s full-bodied with firm, well-integrated tannins. Structured, rich and savory with a dusty, flavorful finish.”
Nyd den til steaks, simremad, kraftige tapas, lam, vildt og modne oste. Server ved 16-18 °C.
Heréncia Del Padri Priorat 2018 er fremstillet på et udsøgt blend af Carignan, Grenche, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon, som Bernard Magrez håndplukker fra 30 år gamle vinstokke på 5 hektar stejle, skiferholdige terrasser ved den berømte landsby Porrera i det østlige Priorat. På dette bæredygtigt dyrkede superterroir, 300 meter over havet, har der været dyrket vin siden 1100-tallet, hvor karthusianske munke satt de første vinstokke i jorden. Grundet terroirets næringsfattige jordbund og den strenge drueselektion holdes høstudbyttet nede på 30 hektoliter pr. hektar. Rødvinen gærer frugtbevarende på ståltank med 15-20 dages maceration, hvor daglige overpumpninger trækker ekstra farve, karakter og tanniner fra drueskindet. Herefter omstikkes Priorat-vinen til afsluttende modning på 1 år gamle barriquefade.
Om Bernard Magrez
Fra trange kår til ejer af 42 vinslotte.
Det er svært ikke at blive forpustet, når man ser, hvad den snart 90-årige Bernard Magrez har bedrevet igennem sin lange vinkarriere. Den charmerende og arbejdsomme vinentreprenør ejer i dag intet mindre end 42 vinslotte og 1000 hektar vinmarker fordelt over i hele verden. Fire af disse er Grand Cru Classé-slotte i Bordeaux, hvoraf mange især vil nikke genkendende til Château Pape Clement, der med flere 100-points flasker har skrevet vinhistorie i Bordeaux siden 1281 og er et af områdets mest ikoniske slotte.
Bernard Magrez er indbegrebet af en selvgjort mand, der har skabt sin succes fra bunden. Bernard voksede op i trange kår med en streng far, der allerede smed ham ud af huset, da han var blot tolv år gammel. Det hæmmede imidlertid ikke Bernards virketrang og der skulle ikke gå længe før han kastede sig ud i vinhandlerbranchen.
Som blot 25-årig startede han sit eget importfirma med fokus på whisky og portvin, der skulle vise sig at blive en kæmpe succes. På det tidspunkt - i starten af 1960'erne - var de store supermarkeder på vej frem i Frankrig og han lykkedes med at blive den førende leverandør af vin og spiritus hertil. Han solgte senere hen firmaet, William Pitters, og brugte en stor del af pengene på at købe tre Cru Classé-slotte: Château Chateau La Tour Carnet i Haut-Médoc, Chateau Fombrauge i St Emilion og Clos Haut-Peyraguey i Sauternes. Han har dog selv fortalt, at hans store livsværk er føromtalte Château Pape Clement, som han senere erhvervede i slutningen af 1980'erne.
”Køb en flaske "Bernard Magrez" i stedet for en flaske "St. Èmilion"
En af de ting, der er kendetegnende ved Bernard Magrez' tilgang til vin er, at hans navn altid figurerer på flaskerne. Uanset om det er en rosévin til 62 kroner fra Languedoc eller hans Pape Clement Grand Cru Classé til +1000 kroner, så er Bernard Magrez-signaturen på fronten af flasken. Bernard er nemlig meget bevidst om, at den yngre generation af vindrikkere ikke nødvendigvis kender forskellen på Margaux og St. Estéphe. Derfor vil han i stedet gøre kvaliteten synonym med hans eget navn. Man skal vide, at når man vælger en flaske fra Bernard Magrez, så får man solidt håndværk og fremragende vin. Det ses og mærkes da også tydeligt, når man står med flaskerne i hænderne - elegant design og smukke luksus-flasker, der matcher smagen i flaskerne.
Selvom Bernard Magrez ejer slotte i Napa Valley, Chile og Argentina, så hersker der ingen tvivl om, at Bordeaux står hans hjerte nærmest. Derfor finder du også et stor udvalg af nye Magrez-vine fra Frankrigs mest berømte vinregion. Det gælder også hvidvine! Selvom de fleste Bordeaux-fans automatisk forbinder området med rødvin, så kan de fadlagrede hvidvine på hovedsageligt Sauvignon Blanc og Semillion byde på gigantiske oplevelser. Château Pape Clement har i årtier været bannerfører for hvid bordeaux i verdensklasse og slottet er et af de få, der har høstet 100 points hos Robert Parker for både deres rød- og hvidvin.
Elegante sydfranske value-vine fra Languedoc
Bernard Magrez laver også fortryllende vine fra det solbeskinnede paradis i Sydfrankrig. Her begyndte Bernard Magrez at arbejde for mere end 52 år siden mens han havde en masse andre projekter kørende i Bordeaux. Hans kone er nemlig fra den gamle middelalderby, Carcasonne, der er hovedbyen i den store vinregion, Pays d'Oc, hvor "Bleu de Mer"-serien kommer fra. Tre forskellige vine, der er skabt på henholdsvis Cabernet Sauvignon, Grenache/Cinsault og Sauvignon Blanc. Her skinner det virkelig igennem, at Bernard Magrez har en meget veludviklet sans for at frembringe vine af høj kvalitet til meget små penge. Derudover laver han også eksklusive rosévine fra det berømte Côtes de Provence. Det her er vine, der sætter prikken over i'et på sommermiddagen og som du hiver frem, hvis du vil imponere gæsterne på terrassen. Og ja, så gør det heller ikke noget at flaskerne ligner en million!
Uanset om du er på udkig efter stor Cru Classé Bordeaux til vinkælderen eller læskende sydfransk Provence-rosé, så er Bernard Magrez-nøglerne i bunden af flaskerne din garanti for, at kvaliteten er på et ekstremt højt niveau!