
Arnaldo Caprai Montefalco Bianco DOC 2022
Arnaldo Caprai er kendt som Umbriens vel nok bedste vinproducent og vi kan nu endelig præsentere den nye årgang 2022 af deres mest populære hvidvin, Montefalco Bianco.
Her er tale om en sand klassiker fra Arnaldo Caprai og en hvidvin, der ligger dybt i familiehusets DNA. Den er således blevet produceret i næsten 40 år i træk og forener på smukkeste vis den aromatiske lokale drue, Trebbiano Spolentino, med bourgogne-druen Chardonnay.
Resultatet minder om en hybrid mellem new zealandsk Sauvignon Blanc og mineralsk Chablis. En aromatisk, citrusfrisk og hyldeblomstduftende hvidvin tilsat lækre nuancer af fersken og abrikos.
En vin, der er som skabt til sushi, fisk og skaldyr!
Vinen er helt ideel at servere som aperitif eller til grønne salater, pasta, fjerkræ, risotto, lette tapas, fisk, skaldyr, sushi samt milde cremede oste. Nydes ved 8-10°C
Hvordan smager Arnaldo Caprai Montefalco Bianco DOC 2022?
I glasset er vinen lys strågul. Næsen inviterer med en liflig duft af hyldeblomst, pærer, citronskal, saltet grapefrugt, madæbler og modne ferskner. I munden er vinen smooth og slubrende frugtsaftig. Krystalklar smag med citrus, æbler og et hint af abrikos, der i den lange finish tilføres spændende mineralske nuancer. Topkøb fra Arnaldo Caprai. Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Arnaldo Caprai Montefalco Bianco DOC 2022 passer godt til...
Om Arnaldo Caprai

I det bakkede landskab omkring byen Montefalco, i hjertet af Umbrien, finder vi den traditionsrige familieproducent, Arnaldo Caprai.
Arnaldo Caprai var en succesfuld tekstilhandler med en stor drøm om at lave sin egen vin. Han realiserede drømmen i 1971, da han købte vingården Val di Maggio. Det startede med blot fem hektar, men med tiden voksede ambitionerne og han opkøbte flere omkringliggende marker.
Lige siden begyndelsen har Arnaldo Caprai haft stor kærlighed til de lokale druesorter og særligt Sagrantino-druen spiller en hovedrolle i mange af husets bedste vine. I dag er Arnaldo Caprai anerkendt som en af de absolut førende producenter af vine på Sagrantino-druen, der har været dyrket i Montefalco i over 400 år.
I 1988 indtog sønnen, Marco Caprai, en ledende rolle på vingården, og han løftede, med sin store passion og viden, vinene op i topklasse. I 1992 var Marco en af hovedpersonerne bag Montefalco Sagrantinos udnævnelse til officiel DOCG-appellation på linje med Barolo, Brunello og Chianti. I forbindelse med vingårdens 25-års jubilæum producerede han topvinen ”25 anni”, der 10 år i træk har fået de magiske 3 røde glas af Gambero Rosso.
Familien investerede senere hen voldsomt i nye vingårde og teknologisk innovation. De startede blandt andet et samarbejde med universitet i Milano, der har hjulpet med at skabe endnu bedre vine.
I mere end 40 år har familiehuset Arnaldo Caprai produceret vine ud fra nøgleordene tradition, innovation og terroir. Deres utrættelige arbejde har været med til at gøre især Sagrentino-vinene verdensberømte. I dag producerer de vine på en række forskellige druesorter i mange prisklasser – lige fra skønne hverdagsvine med stor value for money til verdensklassevine med 97 point fra Robert Parker.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold