
Amicale Pinot Grigio Delle Venezie Freeso DOCG 2023 ØKO
NYHED! Rislende ren økologisk Pinot Grigio skabt uden brug af sulfitter (svovl).
Du kender måske Amicale for nogle af markedets bedste Veneto-køb, der lavere Amarone-lignende vine til en brøkdel af prisen. Nu er de klar til at indtage markedet med deres svovlfrie og delikate hvidvin på Pinot Grigio – Italiens suverænt mest populære druesort.
I flasken gemmer sig så sprød, floral og ferskensaftig Pinot Grigio, at man øjeblikkeligt bliver transporteret til torvet i Verona med et stykke Serano-skinke på gaflen.
I kælderen bliver hvidvinen modnet i kontakt med de fine gærrester, der foruden at give ekstra cremet mundfylde også er med til at forhindre oxidering. En forrygende all-round vin til en ubegribeligt lav introduktionspris – den bør du altid have en kasse stående af!
Nyd den som aperitif - eller til friske serveringer med fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ, grøntsagsretter og cremede oste. Nyd vinen ved 8-10°C.
Hvordan smager Amicale Pinot Grigio Delle Venezie Freeso DOCG 2023 ØKO?
Den friske Pinot Grigio præsenterer sig elegant strågul med en indsmigrende duft af jasminblomster, æble, pære, citrus samt lidt modne ferskner og honningmelon, der følges elegant på vej af cremede toastnuancer og kalket mineralitet... I munden smyr vinen sig om tungen med en honningblød frugtcharme, der bærer videre til en behagelig, let saltet og nøddeagtig finish. Fortrinlig økologisk Pinot Grigio... når det er allerbedst til prisen! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Amicale Pinot Grigio Delle Venezie Freeso DOCG 2023 ØKO passer godt til...
Hvordan er Amicale Pinot Grigio Delle Venezie Freeso DOCG 2023 ØKO fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100 % økologiske Pinot Grigio-druer, der høstes fra marker i den nyligt skabte DOC Venezie i det nordlige Italien. Når de perfekt modne druer er plukket bliver de skånsomt presset i vineriet, hvorefter den rene most hurtigt klares for at undgå spontangæring. Vinen gæres køligt ved 15-16 grader og produceres med brug af en særlig ”lav-svovlings” gær. Efter endt gæring modner vinen yderligere i kontakt med de fine gærrester for at forhindre oxidering og for at fremme den cremede og bløde struktur.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Restsukker
Syreindhold
















