
A.H. Riise The Thin Blue Line Denmark
A.H. Riise The Thin Blue Line Denmark er en helt særlig udgave af A.H. Riises X.O. Reserve.
Det er et blend af førsteklasses rom fra Vestindien og Centralamerika, hvor destillaterne, der skaber det velsmagende ravfarvede guld, ikke er under 7 år, og nogle er helt op til 21 år gamle.
The Thin Blue Line Denmark er sammensat luksusblend
A.H. Riise The Thin Blue Line Denmark er samtidig en rom med en mærkesag i ryggen. Rommen er nemlig sammensat til ære for og som støtte til det danske politi.
Den specialudviklede rom har taget navn efter den danske Thin Blue Line-forening. Foreningen yder støtte til danske betjente, der har lidt skade på krop eller sjæl i tjenesten. Har en betjent betalt den ultimative pris, støtter foreningen deres efterladte.
Ved at købe A.H. Riise The Thin Blue Line Denmark støtter du betjente i Danmark, som har betalt en alt for høj pris for at udføre deres arbejde.
Køb denne særlige blend og støt politiets og betjentenes arbejde i Danmark.
Duft: Læder, med hints af søbris med urtet overtone.
Smag: Kompleks og intens, med et perfekt balanceret blend af vanilje, karamel, gule frugter og urter.
Eftersmag: Venlige tanniner med læder og tobak.
Farve: Amber
Logbogen: Et tilbud Danmark ikke kunne afslå
Da sukkerroer gjorde deres indtog, styrtdykkede sukkerpriserne. Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix blev pludselig en økonomisk belastning for moderlandet, og tankerne om at sælge øerne til U.S.A kom hurtigt i spil, dog uden resultat. I 1917 rasede første verdenskrig. Danmark havde held til at holde sig neutral, men amerikanerne stolede ikke på, at Tyskland ville acceptere den danske neutralitet. Og blev Danmark besat af tyskerne, ville Skt. Thomas, Skt. Jan og Skt. Croix pludselig tilhøre USA’s hovedfjende, Tyskland. Det huede ikke amerikanerne, og derfor blev salget en kendsgerning i 1917. Man kan sige, at Danmark fik et tilbud, vi ikke kunne afslå.
Om A.H. Riise Spirits
Albert Heinrich Riise (1810-1882) kom oprindeligt fra Ærøskøbing, og uddannede sig til cand. pharm. i København. Hvor han senere blev ansat på Det kgl. Militær- og Waisenhusapotek.
Riise var meget opsat på at åbne sit eget apotek, og da lejligheden bød sig, rejste han i 1838 til øen Sankt Thomas i det daværende Dansk Vestindien, hvor han af lidt snørklede veje til sidst åbner St. Thomas Apothecary Hall A.H. Riise.
Her fandt han hurtigt ud af, at der var gode penge i at handle med andet end apotekervarer, så han solgte også husholdningsartikler, kosmetik, konserves, chokolade og meget andet. Alberts engroshandel solgte til hele det Caribiske øhav.
A.H. Riise-brandet bliver født
Riise begyndte også at producerer rom og bitter. I starten til medicinsk brug imod maveonder og andre genvordigheder. Han udviklede brands som Old St. Croix, Riise’s Guava Rom og A.H. Riise Rom.
Salget af rom gik utroligt godt, faktisk så godt, at Riise med tiden blev en rig og indflydelsesrig mand. Han fik adskillige tillidshverv på Skt. Thomas, bl.a. blev han formand for Kolonialraadet, direktør i Bank og St. Thomas, kirkeværge, medlem af Borgerraadet og bestyrelsesmedlem i flere firmaer. I 1860 blev han Ridder af Dannebrog, og i 1878 blev han Etatsraad – en rangorden af høj prestige – fordi han havde skænket St. Thomas Kommune $6.000 til køb af tre skolebygninger.
Fra Skt. Thomas til Frederiksberg.
Albert Riise overlod apoteket på Skt. Thomas til svigersønnen Jens Alfred Alexius Jørgensen, hvorefter han rejser til København. Her køber han en stor villa, som han navngiver ”Villa St. Thomas”. Albert lod parken beplante med sjældne planter, anlagde damme og byggede et mægtigt drivhus. Han døde i villaen i 1882, 72 år gammel. Gravstedet på Solbjerg Parkkirkegård kan stadig findes den dag i dag.
I 1883 overtager sønnerne Valdemar og Karl apoteket på Skt Thomas i fællesskab. Apoteket brændte dog ned til grunden i julen 1895 – et stearinlys antændte et knastørt juletræ! Valdemar, som nu driver apoteket selv, får det hurtigt genopført, men grundet langvarig sygdom – samt Dansk Vestindiens svindende kommercielle betydning – sælger han i 1913 både apoteket og Riise Bay Rum til Oluf Volmer Poulsen.
Ved salget af Dansk Vestindien til USA i 1917, overfører Poulsen sin bevilling til Svane Apotek i Vejle. Apoteket på Skt. Thomas eksisterer stadig den dag i dag, nu under navnet ”Vejle St Thomas Apotek”. Ligeså er navnet A.H. Riise stadigt kendt på Skt Thomas – blandt andet finder man A.H. Riise Mall på Main Street 37, hvor der stadig produceres rom og bitter med navnet A.H. Riise.