
Abremundos Pagina Uno 2017
Verdens største blend af Cabernet Franc og Malbec... endelig tilbage på lager!
Pagina Uno debuterede i 2011, og vinen bragede direkte til tops blandt James Sucklings bedste vine med hele 99 point ud af 100.
Nu gør makkerparret Marcelo Pelleriti og Pedro Aznar det igen... Deres kultvin og absolutte flagskib er tilbage på vores hylder i den nye årgang 2017, som stryger direkte ind i toppen af James Sucklings TOP 100 Wines of Argentina.
Her er vi igen så tæt på perfektionen, og på de mest kostbare Bordeaux-vine i ren kvalitet, at Pagina Uno er et regulært kup til prisen!
Hvordan smager Abremundos Pagina Uno 2017?
Man kan allerede dufte verdensklassen i vinen ved servering. Det vælter ud med elegante brombær, solbær og frække blåbær. Kompleks, forførende og varme noter lokker næsen, men tungen vil også lege med. Når vinen lander på tungen, kan man nemt fange aner af Bordeaux i form af en velstruktureret og tæt koncentration af solbær, læder, cigaræske, mineralske noter og forførende tanniner. Intens og kraftig, men elegant og sitrende på samme tid. Tæt kølig frugt, raffinerede fadkrydderier og en kompleks eftersmag gør denne vin til en førsteklasses argentinsk magtdemonstration – Bordeaux, go home! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret
Abremundos Pagina Uno 2017 passer godt til...
Om Abremundos
Én rockmusiker, ét barnebarn af en vinmager og en fælles passion for både vin og musik. Hvad giver det? - Et musikalsk vineventyr!
Pedro Aznar havde en årelang drøm om at leve på og drive et vineri. I 2012 mødtes Pedro og Marcelo Pelleriti for første gang. Det blev et skelsættende møde, hvor det straks blev åbenlyst for dem begge, at de havde den samme passion for vin. Sådan begyndte et spændende eventyr. Marcelo tog Pedro med ud til Mendoza, hvor han fik lov til at sammenstikke deres første blend. Blendet blev døbt ”Página 1” og bestod af druer fra marker over 1100 meter over havets overflade. Druefordelingen var 55% Cabernet Franc og 45% Malbec. Vinen blev startskuddet på en fantastisk rejse, som har udviklet sig til mange priser og serier af højtanmeldte vine verden rundt.
Marcelo Pelleriti er vineksperten i partnerskabet. Da han var barn, kravlede han op og ned ad sin bedstefars vinstokke, hvilket måske har været med til at fremavle interessen for vindyrkning. Som voksen har Pelleriti opnået et kæmpe internationalt renommé. Nu er han hovedaktøren i Monteviejo vineriet i Uco Valley, Mendoza, Argentina. Pelleriti har stået i ”fransk” lære hos den berømte ønolog Michel Rolland. Marcelo har siden 2001 lavet vin for familieejede Vignobles Péré-Vergé, som både ejer 100 point-slottet La Violette i Pomerol og Monteviejo i Uco Valley, Mendoza. Marcello er desuden den første argentiner som har opnået de magiske 100 ud af 100 Robert Parker point. Om sommeren fremstiller Marcelo vin i Argentina, mens han fra september til november laver topvin i Pomerol og Saint-Émilion. Foruden vinen er Marcelo musikelsker, og hans store passion i livet er guitaren. Netop musikken førte til mødet og det frugtbare samarbejde med Pedro Aznar.
Pedro Aznar er sanger, sangskriver og musiker. Som 18-årig dannede han et rockband, som kom til at definere den argentinske rockscene i flere generationer. Gennem årene var han også medlem af jazzgrupper og har vundet tre Grammy-priser. Filmmusik, solokarrierer og mange tildelte priser senere har Pedro nu fordybet sig i vinens verden og er ved at uddanne sig til sommelier hos et af de mest anerkendte vin- og spiritusakademier i Argentina.
Sideløbende har Marcelo Pelleriti lanceret sine egne flot ratede vinserier - heriblandt ”Marcelo Pelleriti”, ”Felipe Staiti”, ”Abremundos”, ”Malacara”, ”1853 Old Vine Estate” og ”Kauzo” – og Abremundos er historien om mødet af to professionelle individer, som nu er tætte venner og forretningspartnere.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage