



Abremundos Octava Alta 2018
Alletiders største Alta? James Suckling rammer plet… den nye årgang 2018 er VILD!
Octava Alta er vores måske mest populære argentinske powervin til slagterens største bøffer… her er fuld drøn på frugtsmagen og de ristede krydderier. Intens, raffineret og kompleks.
Octava Alta 2018 er et mesterværk af et Malbec-blend, der i denne specifikke årgang fuldendes med 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet Sauvignon. Glæd dig!
Nyd den til saftigt oksekød, lam, barbeque, kraftige tapas, Pulled Pork og ”Tex-Mex”. Servér ved 16-18°C.
Marcelo Pelleriti laver topvinen Octava Alta 2018 på 60% Malbec, 20% Cabernet Franc og 20% Cabernet sauvignon, som han høster fra terroirs 1100 meter over havets overflade i berømte Uco Valley.
Hvordan smager Abremundos Octava Alta 2018?
Nyskænket sejler Octava Alta 2018 fed og mørk rundt i glasset… Næsen følger overbevisende op med imponerende powerduft af violer, mynte, mørke blommer, engelsk lakrids, brombær og solbær, der gemmer på krydrede noter af kaffe, chokolade og cigarkasse fra fadlagringen…. Smagen er ”sveskefed” med lækker bærsødme og flot, flot intensitet. Eftersmagen er saftig og vedvarende med de fineste, fløjlsbløde tanniner. Argentinas svar på de største Bordeaux Cru Classés! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Abremundos Octava Alta 2018 passer godt til...
Hvordan er Abremundos Octava Alta 2018 fremstillet?
Vinen er fremstillet af Marcelo Pelleriti, den første sydamerikaner som scorede 100 point hos Robert Parker. En overdådig vin med storladen bassefrugt, og hertil kommer en genial modning på roterende fade, som giver en afrunding og et raffinement, som er helt i verdensklasse. Denne specielle ”mikro-vinifikation” er en meget kostbar metode, som vinmageren har taget med sig fra topslotte i Pomerol og St-Émilion.
Vinificeringen sker i franske barriquefade, som placeres på små hjul. Egetræsfadene roteres dagligt, så drueskallerne afgiver en dyb farve og ekstra power-smag til Octava Alta. Samtidig bliver fadet mere elegant integreret i vinen. Denne specielle ”mikro-vinifikation” er en meget kostbar metode, som Marcello Pelleriti har taget med sig fra topslotte i Pomerol og St-Émilion. Efter endt gæring lagrer Octava Alta hele 16 måneder på egetræsfade og 6 måneder på flaske inden frigivelse. 15% Alkohol. Kæmpevin!
Om Abremundos
Én rockmusiker, ét barnebarn af en vinmager og en fælles passion for både vin og musik. Hvad giver det? - Et musikalsk vineventyr!
Pedro Aznar havde en årelang drøm om at leve på og drive et vineri. I 2012 mødtes Pedro og Marcelo Pelleriti for første gang. Det blev et skelsættende møde, hvor det straks blev åbenlyst for dem begge, at de havde den samme passion for vin. Sådan begyndte et spændende eventyr. Marcelo tog Pedro med ud til Mendoza, hvor han fik lov til at sammenstikke deres første blend. Blendet blev døbt ”Página 1” og bestod af druer fra marker over 1100 meter over havets overflade. Druefordelingen var 55% Cabernet Franc og 45% Malbec. Vinen blev startskuddet på en fantastisk rejse, som har udviklet sig til mange priser og serier af højtanmeldte vine verden rundt.
Marcelo Pelleriti er vineksperten i partnerskabet. Da han var barn, kravlede han op og ned ad sin bedstefars vinstokke, hvilket måske har været med til at fremavle interessen for vindyrkning. Som voksen har Pelleriti opnået et kæmpe internationalt renommé. Nu er han hovedaktøren i Monteviejo vineriet i Uco Valley, Mendoza, Argentina. Pelleriti har stået i ”fransk” lære hos den berømte ønolog Michel Rolland. Marcelo har siden 2001 lavet vin for familieejede Vignobles Péré-Vergé, som både ejer 100 point-slottet La Violette i Pomerol og Monteviejo i Uco Valley, Mendoza. Marcello er desuden den første argentiner som har opnået de magiske 100 ud af 100 Robert Parker point. Om sommeren fremstiller Marcelo vin i Argentina, mens han fra september til november laver topvin i Pomerol og Saint-Émilion. Foruden vinen er Marcelo musikelsker, og hans store passion i livet er guitaren. Netop musikken førte til mødet og det frugtbare samarbejde med Pedro Aznar.
Pedro Aznar er sanger, sangskriver og musiker. Som 18-årig dannede han et rockband, som kom til at definere den argentinske rockscene i flere generationer. Gennem årene var han også medlem af jazzgrupper og har vundet tre Grammy-priser. Filmmusik, solokarrierer og mange tildelte priser senere har Pedro nu fordybet sig i vinens verden og er ved at uddanne sig til sommelier hos et af de mest anerkendte vin- og spiritusakademier i Argentina.
Sideløbende har Marcelo Pelleriti lanceret sine egne flot ratede vinserier - heriblandt ”Marcelo Pelleriti”, ”Felipe Staiti”, ”Abremundos”, ”Malacara”, ”1853 Old Vine Estate” og ”Kauzo” – og Abremundos er historien om mødet af to professionelle individer, som nu er tætte venner og forretningspartnere.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold