0Kurv

  Tilbage

Tyskland

Weingut Ziereisen Heugumber Gutedel 2019

1 fl. pr. stk.
159,95 DKK
6 fl. pr. stk.
129,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Gem til senere
Min rating
Gem som favorit
Anmeldelser
93 Point Winewherever, Rasmus Christensen
91 Point Mad og Monopolet
90 Point Falstaff

Bestil inden

7 timer 20 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Tyskland

Weingut Ziereisen Heugumber Gutedel 2019

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

"93 point. Dejlig vin med masser af personlighed"  - Winewherever
"91 point. M
ineralsk og frisk hvidvin.. helt perfekt til foråret" - Mad & Monopolet
"90 points. Simply good" - Falstaff Magazine

Heugumber er Tysklands bedste hvidvinskøb. Punktum. 

Frisk på tungen som rislende Riesling. Cremet som Chablis og mindblowing mineralsk - med Champagne-strejf og flint fra hele 15 mdr. på gæren!

Nede i det sydligste Tyskland laver Hanspeter Ziereisen verdensklasse-hvidvine med op til 100 point (!) på den glemte druesort Gutedel.

Superstjernen har støvsuget regionen for top-kloner fra de glade Gutedel-dage, hvor vinen blev skænket for den tyske elite under Zeppelin-luftskibets flyvninger til New York...til højere flaskepris end Mouton-Rothschild og Riesling Schloss Johannisberg! 

Med Heugumber 2019 vender Gutedel tilbage til storformen - og nu til ren spotpris! Få flasker...

Smagenote

Heugumber 2019 præsenterer sig elegant strågylden i glasset… Næsen er ekstrem frisk og indbydende! Rygende flint, havbrise og våde kalksten føjer karakterfuld mineralitet til fine duftstrejf af forårsblomster, citrus, grønne æbler, gul mirabelle. Chablis-cremet og nærmest svævende på tungen med unik rislende mineralitet.. som havde en japansk Zen Master lagt citronskal, kvæde og mirabelleskind ned i køligt klukkende bjergkildevand - for at slukke tørsten i planetens mest læskende Ice Tea! Jura-flint & Champagne-toast fra de mange måneder på gæren fuldbyrder et totalt home-run. Tysk hvidvin har aldrig været bedre... Indiskutabelt Best Buy! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret

Anmeldelser af Weingut Ziereisen Heugumber Gutedel 2019

93/100 Rasmus Christensen, Winewherever 
"Denne Gutedel vin kommer stejle kalkholdige vinmarker, og netop dette terroir og dens håndtering, har virkelig løftet denne spisedrue op på et flot niveau. Modne frugter, mineralitet, æteriske olier og saftig syre. Dejlig vin med masser af personlighed."

91/100 Mad & Monopolet
"Weingut Ziereisen laver topvin bl.a. Pinot Noir og er en af de helt store vinproducenter i Tyskland, som har fundet en stil, der minder om Bourgogne og Alsace, men alligevel har sit eget præg. Denne er lavet på druen Chasselas, som dyrkes meget i Schweiz, Østrig, Tyskland og Frankrig. Det er en hvidvinsdrue, som er let, frisk og med stort indhold af mineralitet. Denne vin er et godt eksempel på, at restsødme ikke altid er en nødvendighed med hvidvin. Den indeholder kun diskrete 0,4 gram pr. liter, og det giver en mineralsk og frisk hvidvin, der er er helt perfekt til foråret. I næsen har den noter af friske grønne æbler, citron, “flint” og er fyldt med mineralitet. Den fremstår rank, elegant og let sødmefuld i munden. Et flot glas, som siger meget om, at Tyskland virkelig er blevet et fantastisk vinland."

90/100 Falstaff
"Slight reduction note still in the nose, clear spontaneous character. Mineral and with some grip on the palate, nice phenolics right at the start, hearty acidity, herbaceous, some stone fruit - simply good."

--------

Forrige årgang:

90+/100 Robert Parker (årg. 2018)
”…the 2018 Heugumber is another remarkable Chasselas from Hanspeter Ziereisen. Fermented down to 0.4 grams per liter of residual sugar, the wine is still yeasty and reductive on the nose but is also pure, clear, fresh and stony. This is a round, elegant, beautifully balanced and accessibly fruity Gutedel with remarkable finesse and highly stimulating salinity. The tannins are delicate, and the wine is light-footed but characterful and reveals great fruit charm. Fabulous.”

90/100 Falstaff (årg. 2018)
“Relatively strong in color. Ripe stone fruit, yellow plums, apricot, malt. Quite rich in the mouth, as you can expect from the year, a layer of phenols, lively acidity, dry and full-bodied with edge and generosity. Extremely high level for an entry level wine.”

Nyd den sprøde hvidvin til aperitif eller til fisk og skaldyr, sushi, lette tapas, salater, friske aspages og milde oste. Server ved 8-10°C

Vinen er fremstillet på 100% Gutedel (Chasselas), som Weingut Ziereisen håndhøster fra den op til 50% stejle og kalkstenholdige topmark Efringer Oelberg i det sydlige Baden. Druerne presses ved relativt højt tryk, 6 bar, for at trække ekstra karakter og personlighed ud i mosten, der spontangærer med terroirets naturligt forekommende gærstammer. Vinen modner hele 15 månder på store neutrale egetræsfade i kontakt med de fine gærrester, der føjer elegant tekstur og Champagne-lignende kompleksitet til den friske hvidvin.

Om Weingut Ziereisen

"The man is a superstar, whose Pinots are up there with the very best." - Tim Atkin, Master of Wine

"Ziereisen is a little bit like Bayern Munich. Another dimension of complexity and expression."  | "German Red Wine The Year 2020" – Robert Parker

“German Wine Collection of the Year " | "5 Trauben - Weltklasse” - Gault Millau

”Try anything!”  – Anne Krebiehl MW 

Manden er en legende. Hans vine er kult. Presenting sydtyske Hanspeter Ziereisen... verdensmester i Gutedel og Tysklands nok allerbedste producent af Pinot Noir! 100 point-vinmagere fra Tyskland kan tælles på meget få fingre - men hos Weingut Ziereisen i det sydligste Baden leverer samtlige vine velsmag, kompleksitet, personlighed og ratings på et så svimlende højt niveau, at husets samlede kollektion er kåret som Tysklands bedste! Master of Wine Anne Krebiehl anbefaler i sit hovedværk, The Wines of Germany, samtlige vine i sortimentet! Og da en anden Master of Wine, Tim Atkin, organiserede en stort anlagt blindsmagning af 400 tyske Pinot Noir-vine, var Weingut Ziereisen meget sigende den eneste med 3 vine i TOP 20.   

Vi finder kultproducenten i den lille flække Efringen-Kirchen, som ligger i direkte nordlig forlængelse af den schweiziske storby Basel, og som mod vest grænser op til Rhinen og det sydligste Alsace. I dette lille samfund har foretagsomme familien Ziereisen huseret siden 1734, men indtil for 30 år siden med overvejende fokus på kvægdrift og planteavl. Kun 0,5 hektar var indtil da helliget dyrkning af vindruer, der blev solgt fra til det lokale kooperativ.

Familiens bourgognetossede unge søn, den snedkeruddannede Hanspeter Ziereisen som overtog familiegården i 1991, så dog et kæmpe potentiale i det lokale terroir Efringer Oelberg... En stejl og direkte sydvendt skråning med indiskutabel Grosses Gewächs-klasse og høj koncentration af Jura-kalksten i undergrunden. Faktisk så udpræget at marken grænser direkte op til et kalkbrud! Nok så vigtigt for druekvaliteten er terroirets eksponering for den tørre vind fra Middelhavet, der når frem til Efringen-Kirchen via porten til Bourgogne, "The Belfort Gap", mellem Jurabjergene og Vogerserne. Siden overtagelsen har Hanspeter Ziereisen øget familiens beholdning af vinmarker til 20 hektar, hvoraf størstedelen er perfekt beliggende på Efringer Oelberg.

Den 100% selvlærte winemaker gik fra starten eksperimenterende og udogmatisk til værks, hvilket dog med årene bragte ham på kolisionskurs med de tyske vinmydigheder. Konflikten kulminerede i 2004, hvor Ziereisens spontangærede, langsomt modnede og ufiltrerede vine trods tårnhøj kvalitet og anmeldertrække ud over alle grænser blev afvist som Qualitätswein, fordi "statens sheriffer" fandt rebellens vine for afvigende i smagen! Ziereisen blev først såret på stoltheden, men så nye muligheder i at markedsføre sine vine som Landwein, hvilket gav langt større frirum for eksperimenter, kreativitet og nytænkning. Succesen har været så enorm, at Ziereisen i dag er blevet en lederskikkelse for den kvalitetsfanatiske og hastigt voksende Badischer Landwein Bewegung, der er stiftet i 2016 som modbevægelse til de konservative og konformerende tyske vinmydigheder.       

Ziereisen har fundet sin helt egen vej til verdensklassen! Ekstremt tæt beplantning – helt op til 20.000 planter pr. hektar. Kompressorluft blæst ind under blomstringen giver mindre kompakte klaser med færre og sundere druer! Fodtrampning af frugten. Lang macerationstid. Spontangæring med op til 80% hele drueklaser. Aldrig mere chaptalisering - derfor slanke og ranke vine! Hård presning af hvidvinsdruer for ekstra fenolisk udtræk og større smagskompleksitet. Ingen sulfit-tilsætning før aftapningen - som sker uden klaring og i hovedreglen uden filtrering. Disse karakterfulde vine behøver tid og kærlighed i tønde, flaske og glas... Derfor flere års fadlagring i selskab med de fine gærrester – typisk to vintre og to somre på lokale tyske fade fra Andreas Assmann. Dog meget mådeholden brug af ny eg. 

Hovedfokus er på Spätburgunder (Pinot Noir) samt den lokale hvidvinsdrue Gutedel (Chasselas), som Ziereisen har ført til 100 point-stjernestaus i den førende tyske vinguide Gault & Millau. Der suppleres med ca. 30% beplantaninger af fortrinsvis Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay og Syrah, hvis enkeltdruevine alle vælter sig i topratings fra verdens største anmeldere.

Edeltraud og Hanspeter Ziereisen, der i dag har nået starten af halvtredserne, krydser begge fingre for, at næste generations Ida og Johann en skønne dag vil overtage vingården. Alligevel har Hanspeter strengt forbudt sine børn at studere vin ved de højere læreantalter: "Mehr trinken, weniger denken." Familien Ziereisen revolutionerer tysk vin... nedefra!

Årgang 2019
Servering 8-10°C
Gemme potentiale 4-5 år fra høståret
Alkohol 11 %
Indhold 75 cl
Lukketype Skruelåg
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
159,95 DKK
6 fl. pr. stk.
129,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Gem til senere
Min rating
Gem som favorit
Anmeldelser
93 Point Winewherever, Rasmus Christensen
91 Point Mad og Monopolet
90 Point Falstaff

Bestil inden

7 timer 20 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter