Sperone Moscato Spumante 7 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Dessert
Frugt
Hygge
Asiatisk
Sperone Moscato Spumante, ITALIEN, Piemonte
En skøn mousserende vin fra Norditaliens måske mest kendte vinregion, Piemonte. Skabt i en blød og drikkevenlig sød stil på 100 % af den aromatiske drue Moscato. I glasset får du en perlende frisk Spumante med en forførende smag af fersken, rose, orangeblomst, melon og friske grønne druer. Moscato Spumante egner sig perfekt til et festligt velkomst-glas eller som afslutning til desserten.
Bacio della Luna Blanc de Blancs Spumante Extra Dry 2021 11 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Grøntsager
Hygge
Bacio della Luna Blanc de Blancs Spumante Extra Dry, ITALIEN, Veneto
Herlig frugtfrisk mousserende vin fra den kendte Veneto-region i Italien, hvor der blandt andet laves Amarone og Ripasso. De er samtidig også berømte for at lave udsøgte bobler – her i en skøn halvtør stil på den populære druesort Glera, der spiller hovedrollen i størstedelen af italiensk Prosecco.
Særdeles velegnet som en appetitvækkende aperitif med sine delikate nuancer af sprøde grønne æbler, pære, citrus, forårsblomster og saftige ferskner.
Bal de La Rose 12,5 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Grill
Grøntsager
Bal De La Rosé, FRANKRIG, Languedoc
Sydfransk rosé i elegant og tør stil som i de kendte Côtes de Provence-udgaver. Den er høstet helt nede omkring Middelhavet i Languedoc og er skabt på 100 % Grenache, der er meget brugt på disse kanter. Bal de La rosé er læskende frisk og har en blid frugtsmag med noter af citrus, jordbær, hindbær og hvide ferskner. Den Côtes de Provence-lignende stil gør den særdeles madvenlig og passer fantastisk til jeres laks, kalkun, kylling og naturligvis salatbaren.
Bernard Magrez Côtes de Provence Muraires Douce Vie Tentation 2023 12,5 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Grill
Grøntsager
Bernard Magrez Côtes de Provence Muraires Douce Vie Tentation, FRANKRIG, Provence
Her kan dine gæster få vagt appetitten med en ægte Côtes de Provence-rosé. Uden tvivl verdens førende vinregion, når vi taler rosévin. Skabt på et klassisk Provence-blend af fire forskellige druesorter, der giver stor kompleksitet til vinen. Helt karakteristisk lys i farven og med en herligt cremet tekstur og smagsintensitet i form af hybenrose, jordbær, hindbær, citrus og rabarber. Et luksuriøst glas rosé til aperitif, men som også har alt hvad der skal til at matche jeres fiskeforretter, kylling, kalkun og salatbaren.
Masca del Tacco Edizione Hostaria Apulia Chardonnay 2024 12 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Grill
Grøntsager
Masca del Tacco Edizione Hostaria Chardonnay, ITALIEN, Apulien
Skøn allround Chardonnay fra Apulien, der ligger nede ved støvlehælen af Italien. Vinen har en dejlig mineralsk friskhed som i Chablis kombineret med mere tropiske noter, hvor man også mærker at vinen kommer fra lidt varmere himmelstrøg. En flot Chardonnay i fadfri stil, der leverer en frugtfrisk smag af pære, fersken og honningmelon. En imødekommende hvidvin, der flot matcher fede fisk, fjerkræ, vegetariske retter og svinekød.
Marlborough Brook Sauvignon Blanc 2022 12,5 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Grøntsager
Hygge
Marlborough Brook Sauvignon Blanc, NEW ZEALAND, Marlborough
Ægte Sauvignon Blanc fra Marlborugh i New Zealand, der igennem de senere år har været en af de mest efterspurgte hvidvinstyper på markedet. Med sin ultra-aromatiske frugt og friske mineralitet er Marlborugh Brook er en flot og arketypisk repræsentant for regionen og den populære stil. Smagen og duften domineres af Marlborugh-karakteristiske nuancer af hyldeblomst, nektariner, lime, sprøde stikkelsbær og tropisk passionsfrugt. En helt vidunderlig vin til fisk, tarteletter, salatbaren og kalkun.
Axel Pauly Blauschiefer Riesling 2023 10 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Svinekød
Grøntsager
Axel Pauly Blauschiefer Riesling, TYSKLAND, Mosel
Riesling er altid populært og særligt når det kommer fra Mosel i Tyskland. Tradition er skabt af den meget anerkendte producent Axel Pauly, der har adskillige topratings på CV’et fra James Suckling og Robert Parker. Denne Riesling er lavet i en halvsød stil og er derfor oplagt til gæster, der er på udkig efter hvidvin, der ikke er for tør.
Som sidenote kan det nævnes, at druerne kommer fra ”Blauschiefer”, som er den særlige blå skifer-jordbund, der findes i Mosel og som er med til at give hvidvinene deres udsøgte mineralske præg. Den sødmefulde Riesling har en overdådig duft og smag af hvide forårsblomster, citrus, mineralitet, fersken og ananas. Et skønt valg til kamsteg, kalkun eller grøn gerne til fjerkræ, svinekød, grøntsagsretter samt saltet/røget kød.
Tesch Riesling T Nahe 2022 12 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Svinekød
Grøntsager
Tesch Riesling T Nahe, TYSKLAND, Nahe
Hvis du har en gæst, der efterspørger en god tør Riesling, så er det Tesch T-line, du skal anbefale. Martin Tesch har gjort sig berømt på at skabe krystalklare, rislende lækre Rieslinger med stort madpotentiale og T-line er derfor helt oplagt til jeres vinkort. ”Cool climate”, let og sprød Riesling af bedste kvalitet med smag af grønne æbler, pære, ferskner samt skønne mineralske citrusstrejf i eftersmagen.
Vinen er et perfekt match til jeres store saltatbar, men går også fremragende til kalkun, kylling, laks, æg/rejer samt jeres danske gris med rosmarin.
Naudin Varrault Bourgogne Chardonnay 2022 13 % ALK.
God til f.eks.:
Aperitif
Fisk
Fjerkræ
Grøntsager
Hygge
Naudin Varrault Bourgogne Chardonnay, FRANKRIG, Bourgogne
Chardonnay fra Bourgogne er ekstremt populært i øjeblikket, og vinen her har en enormt bred appel. Det er en vin, som kombinerer friskhed med blød og cremet frugtfylde, hvilket gør den rigtig god til mad. I smagen og duften får man saltet citrus, grønne æbler, pære, citron og tropiske strejf af honningmelon, ananas og fersken. Vinen har ikke modnet på egetræsfade, så stilen er frugtren med et flot læskende mineralsk touch.
Den burgundiske Chardonnay går godt til laks, fjerkræ, salatbaren samt de lysere kødtyper på jeres buffet.
Masca del Tacco Edizione Hostaria Apulia Rosso 2021 13,5 % ALK.
God til f.eks.:
Fjerkræ
Grill
Svinekød
Hygge
Kalv
Masca del Tacco Edizione Hostaria Rosso, ITALIEN, Apulien
Vinen her kommer fra et meget populært vinområde i Syditalien, der hedder Apulien. Det er en vin med masser af fylde og bærsødme takket være de mange solskinstimer i Syditalien. Her er der virkelig smæk på smagen, og det er en vin, som vil passe godt til gæster, der foretrækker Amarone, Ripasso, Zinfandel – altså sødmefulde og kraftige vine fra Italien eller USA.
Smagen domineres af mørke bær såsom kirsebær, blommer, brombær samt svesker, der suppleres af vanilje, engelsk lakrids og chokolade fra egetræsmodningen
Den bløde frugtpower og søde krydderier gør den til et perfekt match til kød og fyldigt tilbehør med sovs og kartofler. Den gør sig godt til jeres BBQ-marinerede kød samt steaks, gris, pølser og andebryst med honning og timian.
Témoin du Temps Cabernet Sauvignon 2022 13,5 % ALK.
God til f.eks.:
Grill
Svinekød
Hygge
Lam
Okse
Témoin du Temps Cabernet Sauvignon, FRANKRIG, Languedoc
Den perfekte kødvin! Témoin du Temps er en solmoden og velkrydret rødvin, der er lavet på 100 % Cabernet Sauvignon, som især kendes fra Bordeaux. Her er vi imidlertid nede i den sydligste del af Frankrig omkring Languedoc, hvor de mange solskinstimer gør Cabernet-druen dejlig rund og blød i udtrykket. Smagen og duften domineres af solbær, blomme, lakrids, kokos og vanilje. Flot Cabernet, der har gode bøfvenlige tanniner og generelt er det en vin, som matches godt af de mere kraftige kødtyper på buffeten såsom vildt, okse, svinekød og lam.
Four Vines Old Vine Zinfandel Lodi 2021 14,5 % ALK.
God til f.eks.:
Grill
Svinekød
Hygge
Kalv
Lam
Four Vines Old Vine Zinfandel Lodi, USA, Californien
Denne vin kommer fra Lodi i Californien, som er særligt berømt for at lave højkvalitets Zinfandel. Denne drue kendes i øvrigt også under navnet Primitivo i Italien. Four Vines Zinfandel kommer fra særligt gamle vinstokke, der er op til 50 år gamle, hvilket bidrager med stor smagsintensitet til vinen. Den store powerfrugt får yderligere kompleksitet fra fadlagring på 3 forskellige egetræsfade.
Forvent en vin med dejlig soldmoden charme og smag af rosiner, hindbær, blomme, kokos og vanilje. Den sødmefuld stil gør den særdeles oplagt til alle jeres BBQ-udskæringer fra grillen!
Bernard Magrez Premiere Côtes du Rhône 2021 14 % ALK.
God til f.eks.:
Fjerkræ
Grill
Svinekød
Grøntsager
Hygge
Bernard Magrez Premiere Côtes du Rhône, FRANKRIG, Rhône
Denne vin kommer fra et af danskernes favorit-vinområder, Côtes du Rhône. Den er skabt på et blend af tre forskellige druesorter, Syrah, Grenache og Mourvèdre. I det solrige sydfranske klima giver det en dejlig moden bærfylde med masser af power og intensitet kombineret med krydderurter og lidt peber, som er meget klassisk at finde i vine fra denne region.
Det er en vin med utroligt bred appel og den er oplagt at anbefale, hvis man har gæster, der er i tvivl om, hvad de skal vælge. Det er samtidig et meget prisvenligt alternativ til Châteauneuf-du-Pape, der laver topvinene i Rhône-regionen. Vinen passer godt til bl.a. saftigt rødt oksekød, vildt, gris, kalv og andebryst.
Kauzo Terroir Expressions Malbec La Consulta 2018 14,5 % ALK.
God til f.eks.:
Grill
Svinekød
Hygge
Kalv
Lam
Kauzo Terroir Expressions Malbec La Consulta, ARGENTINA, Mendoza
Hvis der er en vintype, der egner sig godt til steaks og godt kød, så er det Malbec! Denne drue er kendt for at være nationaldruen i Argentina og de bedste udgaver kommer fra Uco Valley, hvor den får tilstrækkelige mængder solskin til at modne optimalt. Vinen her er mørk og powerfuld med skønne noter af brombær, solbær, blommer og fadkrydderi fra 12 måneders modning på fine franske egetræsfade. De perfekt polerede tanniner spiller uimodståeligt op mod saftigt oksekød, vildt og BBQ!
Zeni Ripasso 2022 14 % ALK.
God til f.eks.:
Grill
Svinekød
Hygge
Kalv
Lam
Zeni Ripasso Hosteria Edition ITALIEN, Veneto
Ripasso er i dén grad en vintype, der har en bred appel blandt danskerne, hvor den ofte går under navnet ”Amarones lillebror”. Den er lavet på de samme druesorter som Amarone (Corvina, Rondinella og Molinara) og denne luksusudgave kommer fra en traditionsrig og anerkendt familieproducent. Det der adskiller Ripasso fra mange andre rødvine er, at den gærer en ekstra gang med druekvaset fra Amarone-produktionen, som er med til at give vinen nogle af de samme smagsnuancer som i Amaronen.
Dejlig blød og fyldig med skøn smag af kirsebær, blommer og rosiner samt vanilje, chokolade og lidt kaffe fra 12 måneders fadlagring. Rødvinens venlige sødme harmonerer genialt med vildtkød og alle former for BBQ fra grillen.
Zeni Amarone Classico 2021 15,5 % ALK.
God til f.eks.:
Grill
Svinekød
Hygge
Kalv
Lam
Zeni Amarone Classico, ITALIEN, Veneto
Zeni Amarone er en luksus-vin fra regionen Valpolicella, der ligger i det nordlige Italien. Den unikke og powerfulde Amarone-smag skabes blandt andet ved tørring af druerne, inden vinen laves. Man modner Amaronen hos Zeni på egetræsfade imellem 2-3 år, så man kan også smage delikate fadkrydderier bag frugten, der domineres af bl.a. kirsebær, blommer og rosiner. Et perfekt match til jeres BBQ-marineret kød, rødt oksekød, vildt, and og svinekød.
Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Vieilles Vignes 2019 13 % ALK.
God til f.eks.:
Fisk
Fjerkræ
Hygge
Kalv
Okse
Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Vieilles Vignes, FRANKRIG, Bourgogne
Luksuriøs Pinot Noir fra den vel nok mest berømte vinregion i øjeblikket, Bourgogne. Her får dine gæster en lys, jordbærsaftig og skovbundsduftende Pinot Noir med den unikke elegance som man forventer af finde i vinene herfra. Producenten Louis Lequin har rødder helt tilbage til starten af 1600-tallet og denne vin er skabt på nogle af husets ældste vinstokke, der er op til 60 år gamle, hvilket er lidt af et særsyn i Bourgogne. Et fortrinligt glas til kalkun, laks, svampe, krondyr og kamsteg, men som også indbyder til at blive nydt som hyggeglas efter maden.
Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2020 i trækasse 14,5 % ALK.
God til f.eks.:
Svinekød
Kalv
Lam
Okse
Ost
Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero, SPANIEN, Ribera del Duero
Her kan du friste dine gæster med en Tempranillo i verdensklasse fra den trendy vinregion, Ribera del Duero. Sammen med Rioja er Ribera del Duero det mest berømte spanske vinområde og vinene herfra er typisk meget powerfulde, elegante og med et særprægedet krydret præg som følge af luksus-fadlagring. Topvinen fra Lopez Cristobal modner således 14 måneders på små nye egetræfade, som er med til at give en ekstraordinær vinoplevelse.
I duft og smag er der oceaner af brombær, sorte kirsebær, violer og hindbær, der suppleres af vanilje, chokolade kaffe, lakrids og lidt krydderurter fra fadlagringen. Et perfekt match til black angus oksekød, krondyr og lam!
Kolonne Null Riesling 2023 alkoholfri % ALK.
God til f.eks.:
Fisk
Fjerkræ
Grøntsager
Hygge
Ost
Kolonne Null Riesling 0,3 % Alk., TYSKLAND
Markedets bedste alkoholfri vin kommer fra Kolonne Null, der står bag denne 100 % Riesling. Det der adskiller denne vin fra mange andre alkoholfri vine, er måden den fremstilles på. Vinbonden starter på helt traditionel vis med at fremstille en almindelig hvidvin, hvorefter den anbringes i et vakuum, hvor alkoholen kan fordampe ved lavere temperaturer – i visse tilfælde kan man fjerne alkoholen ved kun 30°C. På denne måde bevares de eftertragtede smags- og aromastoffer, så vinen smager som rigtig hvidvin.
Resultatet er en frisk og læskende alkoholfri hvidvin med herlige noter af sprøde æbler, citrus og med et venligt strejf af sødme. Et oplagt valg til laks, kalkun, tarteletter, kamsteg og salatbarens fristelser.
Kolonne Null Cuvée Rouge No. 2 Edition Mas Que Vinos - 0,44 % Alkohol % ALK.
God til f.eks.:
Fjerkræ
Grill
Svinekød
Okse
Pasta
Kolonne Null Cuvée Rouge No. 2 Edition Mas Que Vinos 0,44 % Alk., TYSKLAND
Fremragende alkoholfri rødvin, der blandt andet er skabt på det den populære Tempranillo-drue, der især er kendt fra Rioja og Ribera del Duero. Den høje kvalitet opnås igennem det særlige fænomen, vakuumdestillering. Rødvinen fremstilles på helt traditionel vis, hvorefter den anbringes i et vakuum, hvor alkoholen kan fordampe ved lavere temperaturer – i visse tilfælde kan man fjerne alkoholen ved kun 30°C. På denne måde bevares de eftertragtede smags- og aromastoffer, så vinen smager som rigtig rødvin.
I glasset venter en herlig krydret og fyldig alkoholfri rødvin med smag af mørke blommer, blåbær, svesker og krydderier. Selvom vi er i den alkoholfri afdeling, så har du her en perfekt ledsager til jeres grillede kød. Særligt oksekødet, jeres Black Angus udgave, oksecuvetten samt jeres BBQ-marinerede kylling.