
Vineyard "7 & 8" - SMAGEKASSE
Hvornår har du sidst smagt 15 år gammel Napa? Der er stadig guld i Californien. Såkaldte ”back vintages” er ellers umulige at skaffe uden for det amerikanske kontinent.
MEN - efter op til 15 år i producentens egen kælder er det lykkedes os at fremskaffe et parti "Mountain Cabernet" fra kultproducenten "7 & 8".
Årgang 2004. Årgang 2005. Årgang 2006. Historisk store årgange - der nu for alvor folder sig ud. Ren perfektion - og kan gemmes mange år endnu.
Bonusinfo:
- nye årgange af Vineyard 7 & 8 Cabernet koster 1500kr pr. flaske i Tyskland - og har 97+ hos Robert Parker. Parkers anmeldelser starter fra årg. 2007.
SMAGEKASSE MED 2 FL. AF HVER ÅRGANG:
Vintage 2004.
94/100 point, Wine & Spirits Magazine
92/100 point, Wine Enthusiast
Elegant rubinrød med sofistikeret duft af sorte kirsebær, cassis, cigarkasse, asfalt, røg, urter, kakao og kaffebønner. I munden mellemfyldig og silkeblød med fornem smagskoncentration og frisk Bordeaux-elegance. Lang eftersmag med fine tanniner og modne hints af læder og tobak. Forrygende rødvin! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Vintage 2005
92/100 point, Wine Enthusiast - "Cellar Selection"
Tæt mørk rubinrød farve med powerfuld duft af hindbær, sorte kirsebær og solbær. Komplekse nuancer af cedertræ, tobak, laurbærblad, læder og kakaopulver. Vedvarende bærfrugtig med tætte, modne tanniner i en vidunderlig potent, "supertoscansk" finish. Drik nu, eller gem + 20 år fra høståret.
Vintage 2006
93/100 point, Wine & Spirits Magazine
93/100 point, Wine Enthusiast
92/100 point, Stephen Tanzer
Mørk rubinrød med masser af lækker bærfrugt i næsen. Blåbær og solbær møder modne noter af mentol, urter, læder, tobak, tjære, lakrids, ceder og chokolade. I munden fed og frugtfyldig med stor nuancerigdom og spændende mineralske undertoner i eftersmagen. Klassisk Napa Cab – af høj, høj klasse. Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Vinene er fremstillet på 100% Cabernet Sauvignon fra Spring Mountain AVA. Druerne høstes i hånden og dobbeltsorteres i vineriet. Mosten gærer med hele 30-45 dages udblødning af drueskallerne, hvilket giver en rødvin med karakter og lagringspotentiale i verdensklasse. Vinen modner i 18 måneder på flere typer af eksklusive franske egetræsfade, heraf 75% nye.
2019 er året hvor Vineyard 7 & 8 fejrer 20 års jubilæum. Et af Napa Valleys førende vinhuse blev etableret i 1999, da ægteparret Launny og Weezie Steffens købte en 16 hektar stor vingård 600 meter oppe på den vulkanske Mayacamas-bjergkæde. Spring Mountain AVA blev etableret i 1993, og familien Steffens hører sammen med folk som Philip Togni til vindistriktets pionérer. Siden har den højtliggende ”Mountain AVA” forlængst etableret sig som et voksested for Cabernet Sauvignon i verdensklasse.
Sønnen Wesley Stefffens er i dag direktør og assisterende winemaker med stor passion for mad og vin. Wesley, der er uddannet på Culinary Institute of America, har arbejdet hos både Michelin-restauranten French Laundry og 4 år i winemaker-teamet hos selveste Harlan Estate.
Vineyard "7 & 8" - SMAGEKASSE passer godt til...
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Proptype
Emballage