



Torre Oria Marques de Requena Gran Selección 2016
Hvordan kan det lade sig gøre til den pris...? Det spørgsmål stiller vi ofte os selv, når vi får vine fra Torre Oria. Det spanske vinhus har igennem de seneste år erobret prisbevidste vinnyderes hjerter i hjemlandet, men så sandelig også herhjemme i Danmark.
Her taler vi altså en kælderperle fra kongeårgangen 2016 med 18 måneders luksus-lagring på egetræsfade, der kan købes til en ubegribeligt lav pris.
Marques de Requeña er skabt på et lækkert blend af den trendy Bobal-drue og Cabernet Sauvignon, der udmønter sig i en forbløffende lækker rødvinsoplevelse med mørke kirsebær, blommer, solbær, tobak og chokolade samt lækre vanilje-strejf fra fadlagringen.
Vinen går godt til saftige bøffer, lam med krydderurter, vildt, fjerkræ, gris, kraftige spanske tapas, BBQ og modne oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Torre Oria Marques de Requena Gran Selección 2016?
I glasset står den spanske kælderskat flot med en dyb blommerød farve, der i kanten viser modne teglstensnuancer. Duften er koncentreret og forførende med lækker blanding af frugt og fadkrydderier. Knuste violer, solbær, saftdryppende kirsebær og blommer væves smukt sammen med urter, kaffe, vanilje og lidt tobak fra den 18 måneder lange fadlagring. I munden er vinen silkeblød og lækkert afrundet takket være den lange modning i kælderen. Smagen domineres af røde og mørke bær, der indhylles i vanilje og chokolade. Tanninerne nærmes smelter i munden og gør næste glas uundgåeligt. Et vildt value-køb fra kongeårgangen 2016. Drik nu, eller gem 10-12 år fra høståret.
Torre Oria Marques de Requena Gran Selección 2016 passer godt til...
Om Torre Oria

I 1897 så vineriet Torre Oria dagens lys, og huset blev grundlagt af familien Oria de Rueda, der i dag regnes for en af de vigtigste vingårde i Valencias bakkede bagland, Utiel-Requena.
Torre Oria viste sig at få stor succes med deres mousserende vine og var de første uden for Catalonien, som fik licens til at lancere dem som cava. Det erfarne vinhus producerer dog også rødvine og hvidvine af solid kvalitet – altid med fokus på value-for-money og optimal drikkeglæde. Hele verden er Torre Orias legeplads, og de eksporterer til mere end 40 lande verden over, der dermed får lov til at nyde godt af vinene.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold