
Torre Oria “80 Years” Red Blend Old Vines 2016
Vin fra 80 år gamle vinstokke er ALTID noget særligt. Og ”80 Years” overrasker til prisen med en stor smagsoplevelse.
Et saftigt møde mellem to østspanske signaturdruer, Bobal og Monastrell (Mourvedre), som løftes til nye, krydrede højder med 12 måneders lagring på franske egetræsfade. Som prikken over i'et høstes 15% af druerne først, når solen har skrumpet dem ind til rosiner. En vin, som både imponerer med frugtpower og læskende kvaliteter.
Hvordan smager Torre Oria “80 Years” Red Blend Old Vines 2016?
Mørk kirsebærrød med indsmigrende duft af violer, kirsebær, brombær og blomme. Strejf af rosiner, balsamico, læder, muskatnød og vanilje. I munden lækker blommeagtig med saftig blommefrugt og fløjlsbløde tanniner. Let krydret finish med noter af peber og chokolade. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Om Torre Oria

I 1897 så vineriet Torre Oria dagens lys, og huset blev grundlagt af familien Oria de Rueda, der i dag regnes for en af de vigtigste vingårde i Valencias bakkede bagland, Utiel-Requena.
Torre Oria viste sig at få stor succes med deres mousserende vine og var de første uden for Catalonien, som fik licens til at lancere dem som cava. Det erfarne vinhus producerer dog også rødvine og hvidvine af solid kvalitet – altid med fokus på value-for-money og optimal drikkeglæde. Hele verden er Torre Orias legeplads, og de eksporterer til mere end 40 lande verden over, der dermed får lov til at nyde godt af vinene.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage