
Tesch Riesling Krone Nahe 2020 - 25 cl
Elsker du krystalklar, citrus-lækker Riesling med afgrundsdyb mineralitet, så er denne pragtvin et must buy!
Tesch er kendt som kongen af enkeltmarks-vine og ”Krone” hiver topratings hjem år efter år.
Enkeltmarken Krone er stejl og soleksponeret. Samtidig dræner den sandede jordbund som en si, så vinplanternes rødder må kæmpe hårdt for vand og næring.
I årgang 2020 har Tesch lavet en rislende ren Riesling, der står ud fra mængde med en forrygende intensitet og en helt enestående kerne af citrus-mineralitet.
Vinen har en fantastisk madvenlig syre, der gør den særdeles velegnet til fisk og skaldyr, sushi og lette asiatiske retter samt kål, røgvarer og lyst kød. Nyd vinen ved 8-12°C
Hvordan smager Tesch Riesling Krone Nahe 2020 - 25 cl?
Herlig citrongul farve med ungdommelige grønne nuancer. I næsen exceptionelt mineralsk og frugtig med æble, grapefrugt, citron og våde sten! Vinen lander tør og middelfyldig i munden med moden frugt og mineralsk friskhed i sublimt samspil. Bemærk den enestående citrus-karakter, der virkelig fremhæves i årgang 2020. I den lange finish tilføres citrus-frugten en underskøn, flintagtig mineralitet. Den friske og mundrensende eftersmag vidner om et stort gastronomisk potentiale. Superflot, kompleks Riesling! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Tesch Riesling Krone Nahe 2020 - 25 cl passer godt til...
Om Weingut Tesch

“Martin Tesch is another old favourite, a producer who can fall off the radar because he is no longer a member of the VDP even though he is now intensely single-vineyard-focused. His 2018s are really superb” – Jancis Robinson
✭✭✭✭ 4 stjerner (af 5) - Eichelmann
FFFF+ (af 5) - Der Feinschmecker
„Winzer des Jahres 2012“ - Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung
Dr. Martin Tesch hører til blandt de højst profilerede og bedst anmeldte tyske vinmagere. Hos den mere end 300 år gamle familieproducent i Langenlonsheim ved Nahe-floden laves først og fremmest Riesling.
Sådan var det ikke altid. I 1996 overtog den 29 årige mikrobiolog Martin Tesch ansvaret for familiens vinhus. På overfladen et almindeligt generationsskifte hos en traditionel tysk Weingut. Men i virkeligheden starten på en nådesløs revolution!
Først blev vinstokke på et utal af druesorter revet op med rode – og erstattet med Riesling. Så skiftede Martin fokus til en tør hvidvinsstil. I 2005 gik Martin over til Stelvin Lux skruelåg, og nogle år senere besluttede han at forlade det fine VDP-selskab (forening af de bedste tyske vinproducenter). Martin Tesch lader hverken traditioner eller VDP-regeltyranni stå i vejen for ægte kvalitetsfremskridt! Kompromisløsheden kostede gamle kunder, men nye og kvalitetsbevidste har forlængst meldt sig under fanerne.
Weingut Tesch råder over 5 af Tysklands fineste terroirs. Alle med hældning mod syd, og alle i ly af bakker mod vest. Kvaliteten af enkeltmarkerne Karthaüser, St. Remigiusberg, Königsschild, Krone og Löhrer Berg svarer til ”Grosse Lage”, Tysklands "Grand Cru".
Ved siden af de klassiske enkeltmarkvine er Weingut Tesch også kendt for sine innovative konceptvine. Knastørre ”Riesling Unplugged” gør oprør mod sukkersminket mainstream-Riesling, mens den flot udstyrede gaveæske ”Vineyard Box” giver mulighed for at sammenligne Riesling fra forskellige terroirs.
Weingut Tesch leverer vin til adskillige tyske toprestauranter samt kvalitetsorienterede vinhandlere i mere end 20 lande på verdensplan. Husets stil er krystalren, tør, ultrafrisk, elegant og saftig Riesling.
Grøn produktion og bæredygtighed har stor betydning hos Tesch. I vinmarken anvendes ingen kemiske sprøjtemidler, og husets vine aftappes i letvægtsflasker med 98% genbrug.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Allergener
Restsukker
Syreindhold