
Tesch Riesling Karthäuser Nahe 2020
Tesch er i torn i øjet på alle Grosses Gewächs-producenter, der forsøger at sælge deres hundedyre Rieslinger.
Karthäuser er en historisk mark med navn efter Laubenheims vinkyndige karteusermunke, der allerede i Middelalderen så det sydvestvendte amfiteaters potentiale.
Glæd dig til en kompleks enkeltmarksvin med vilde 94 points, sitrende mineralitet og den reneste Riesling-frugt du kan forestille dig – med en tilbudspris laaangt under andre GG-vine.
Nyd den til fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske retter, fjerkræ og røgvarer. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Tesch Riesling Karthäuser Nahe 2020?
I glasset står vinen citrongul med ungdommelige og friske grønne nuancer. Vidunderlig næse med en dugfrisk frugt-cocktail med grønne æbler, grapefrugt, lime, mandarin og ananas. Pikante strejf af hvid peber, safran og ingefær føjer sig også til duften. Rislende ren, rank og slank i munden med afgrundsdyb mineralitet og læskende citrusfrugt. Tropiske frugtstrejf af orangeskal, mango og ananas fuldender smagsoplevelsen – fabelagtig Riesling i GG-klassen! Drik nu, eller gem 15-20 år fra høståret.
Tesch Riesling Karthäuser Nahe 2020 passer godt til...
Om Weingut Tesch

“Martin Tesch is another old favourite, a producer who can fall off the radar because he is no longer a member of the VDP even though he is now intensely single-vineyard-focused. His 2018s are really superb” – Jancis Robinson
✭✭✭✭ 4 stjerner (af 5) - Eichelmann
FFFF+ (af 5) - Der Feinschmecker
„Winzer des Jahres 2012“ - Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung
Dr. Martin Tesch hører til blandt de højst profilerede og bedst anmeldte tyske vinmagere. Hos den mere end 300 år gamle familieproducent i Langenlonsheim ved Nahe-floden laves først og fremmest Riesling.
Sådan var det ikke altid. I 1996 overtog den 29 årige mikrobiolog Martin Tesch ansvaret for familiens vinhus. På overfladen et almindeligt generationsskifte hos en traditionel tysk Weingut. Men i virkeligheden starten på en nådesløs revolution!
Først blev vinstokke på et utal af druesorter revet op med rode – og erstattet med Riesling. Så skiftede Martin fokus til en tør hvidvinsstil. I 2005 gik Martin over til Stelvin Lux skruelåg, og nogle år senere besluttede han at forlade det fine VDP-selskab (forening af de bedste tyske vinproducenter). Martin Tesch lader hverken traditioner eller VDP-regeltyranni stå i vejen for ægte kvalitetsfremskridt! Kompromisløsheden kostede gamle kunder, men nye og kvalitetsbevidste har forlængst meldt sig under fanerne.
Weingut Tesch råder over 5 af Tysklands fineste terroirs. Alle med hældning mod syd, og alle i ly af bakker mod vest. Kvaliteten af enkeltmarkerne Karthaüser, St. Remigiusberg, Königsschild, Krone og Löhrer Berg svarer til ”Grosse Lage”, Tysklands "Grand Cru".
Ved siden af de klassiske enkeltmarkvine er Weingut Tesch også kendt for sine innovative konceptvine. Knastørre ”Riesling Unplugged” gør oprør mod sukkersminket mainstream-Riesling, mens den flot udstyrede gaveæske ”Vineyard Box” giver mulighed for at sammenligne Riesling fra forskellige terroirs.
Weingut Tesch leverer vin til adskillige tyske toprestauranter samt kvalitetsorienterede vinhandlere i mere end 20 lande på verdensplan. Husets stil er krystalren, tør, ultrafrisk, elegant og saftig Riesling.
Grøn produktion og bæredygtighed har stor betydning hos Tesch. I vinmarken anvendes ingen kemiske sprøjtemidler, og husets vine aftappes i letvægtsflasker med 98% genbrug.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold