Tesch Riesling Beerenauslese Sonne Nahe 2020 - 250 ml
Tesch Riesling Beerenauslese Sonne Nahe 2020 - 250 ml
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“94 points. Tons of floral honey plus a slew of exotic fruit” – James Suckling
Wow… Det er blot 3. gang, at Martin Tesch laver sin honningdryppende Riesling-eliksir og i årgang 2020 høster vinen allerede vilde 94 hos James Suckling. Sikke en bedrift!
Beerenauslese laves på senthøstede og særligt udvalgte druer, der har været inficeret af den særlige botrytis-svamp. Fænomenet, der også kendes som ædel råddenskab. Senhøstede Sonne ser kun dagens lys i særlige år, hvor ekstremt gunstige vejrforhold tillader Weingut Tesch at lave Beerenauslese i den absolutte verdenselite.
Vinens rige dessertsødme er afstemt med en forunderlig friskhed og mineralitet, som vi genfinder i de verdensberømte tørre Riesling-hvidvine fra Martin Tesch. Sublimt håndværk!
Bemærk 250 ml
Smagenote
I glasset sejler den gyldne dessertvin fed og koncentreret rundt i glasset. Slyng vinen og du vil udløbe en aromatisk dufteksplosion af rosenvand, pink grapefrugt, passionsfrugt, abrikos, ananas, mango og akaciehonning. Hold op, hvor er det smukt! I munden lander vinen engleblid og fed på tungen for at folde sig ud i en bred vifte af fine Riesling-nuancer. Den lækre sødmefulde frugt balanceres på smukkeste vin af en dejlig frisk mineralitet. Kompleks, lang eftersmag med et væld af spændende frugtnoter. Drik nu, eller gem +30 år fra høståret.
Anmeldelser af Tesch Riesling Beerenauslese Sonne Nahe 2020
94/100 James Suckling
“Tons of floral honey plus a slew of exotic fruit give this lush and weighty riesling plenty of personality. More than enough freshness and acidity to balance the natural grape sweetness. Explosive pineapple finish.”
Nyd vinen som en dessert i sig selv - eller til foie gras, frugtdesserter og blåskimmelost. Servér ved 8-10°C
Sonne Beerenauslese 2018 er fremstillet på 100% Riesling fra Weingut Teschs egne topmarker i Nahe. De ædelsøde, smagsintense Riesling-druer gærer frugtbevarende på ståltank. Resultatet er en koncentreret og tropisk frugtsød vin med druesortens klassiske friskhed og mineralitet i behold. Restsukker pr. liter: 162,1 g. Syreindhold pr. liter: 9,9 g.
Anmelderne om Weingut Tesch:
“Martin Tesch is another old favourite, a producer who can fall off the radar because he is no longer a member of the VDP even though he is now intensely single-vineyard-focused. His 2018s are really superb” – Jancis Robinson
✭✭✭✭ 4 stjerner (af 5) - Eichelmann
FFFF+ (af 5) - Der Feinschmecker
„Winzer des Jahres 2012“ - Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung
Dr. Martin Tesch hører til blandt de højst profilerede og bedst anmeldte tyske vinmagere. Hos den mere end 300 år gamle familieproducent i Langenlonsheim ved Nahe-floden laves først og fremmest Riesling.
Sådan var det ikke altid. I 1996 overtog den 29 årige mikrobiolog Martin Tesch ansvaret for familiens vinhus. På overfladen et almindeligt generationsskifte hos en traditionel tysk Weingut. Men i virkeligheden starten på en nådesløs revolution!
Først blev vinstokke på et utal af druesorter revet op med rode – og erstattet med Riesling. Så skiftede Martin fokus til en tør hvidvinsstil. I 2005 gik Martin over til Stelvin Lux skruelåg, og nogle år senere besluttede han at forlade det fine VDP-selskab (forening af de bedste tyske vinproducenter). Martin Tesch lader hverken traditioner eller VDP-regeltyranni stå i vejen for ægte kvalitetsfremskridt! Kompromisløsheden kostede gamle kunder, men nye og kvalitetsbevidste har forlængst meldt sig under fanerne.
Weingut Tesch råder over 5 af Tysklands fineste terroirs. Alle med hældning mod syd, og alle i ly af bakker mod vest. Kvaliteten af enkeltmarkerne Karthaüser, St. Remigiusberg, Königsschild, Krone og Löhrer Berg svarer til ”Grosse Lage”, Tysklands "Grand Cru".
Ved siden af de klassiske enkeltmarkvine er Weingut Tesch også kendt for sine innovative konceptvine. Knastørre ”Riesling Unplugged” gør oprør mod sukkersminket mainstream-Riesling, mens den flot udstyrede gaveæske ”Vineyard Box” giver mulighed for at sammenligne Riesling fra forskellige terroirs.
Weingut Tesch leverer vin til adskillige tyske toprestauranter samt kvalitetsorienterede vinhandlere i mere end 20 lande på verdensplan. Husets stil er krystalren, tør, ultrafrisk, elegant og saftig Riesling.