
Sélection Laurence Féraud Gigondas 2016
Gigantisk Gigondas-value fra kvinden bag 100 point-vinene fra Domaine du Pegau...
Det er lykkes os at fravriste Rhône-dronningen Laurence Féraud et mindre parti af hendes guddommeligt garriguekrydrede Gigondas.
Ovenikøbet i den ekstra smagsintense og lækre årgang 2016... Sydrhônes nok allerstørste siden legendariske 1990:
Saftig, krydret, frugtkoncentreret og let animalsk... Klassisk Sydrhône. Klassisk Pegau. Og snildt på niveau med mange Châteauneuf du Pape til den flerdobbelte pris!
Nyd den til saftige peberbøffer, lam med urter, charcuteri, vildtkød, svampe og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Sélection Laurence Féraud Gigondas 2016?
Inviterende mørk kirsebærrød... Næsen efterlader ingen tvivl: der er seriøs Sydrhône i glasset! Intense og komplekse duftnoter af viol, friskkværnet peber, timian og rosmarin blander sig med vilde jordbær, saftige kirsebær og solmodne brombær. Strejf af knuste sten, lakrids, læder, tørret kød, trøfler og vanilje... Wauw! Festen fortsætter på tungen med 2016 årgangens fløjlsbløde, peberkrydrede og dansende veloplagte bærfrugt. Kødfuld og kraftfuld - men vidunderligt gennemsyret af en frisk mineralsk nerve, der straks giver appetit på endnu en slurk! Lang og harmonisk finish med et frækt lille tanninbid og det helt rigtige animalske Pegau-touch… Bravo, Laurence! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Om Selection Laurence Feraud
“Laurence Féraud accesses some amazing fruit, and then fashions blends that represent top-notch value.” - Robert Parker
Domaine du Pegau fra Chateauneuf du Pape blev etableret i 1987 af den kvindelige winemaker Laurence Féraud, som efterfølgende har gjort vingården verdensberømt på rekordtid.
Feraud-familien har dog lavet vin på ejendommen i flere generationer, og efter navneforandringen til Domaine du Pegau har Laurence videreført sin far Paul Ferauds komplekse og karakterfulde vinstil.
Succesen er godt hjulpet af flagskibet Da Capo, som kun laves i særlige årgange, og som hele 5 gange i træk er tildelt perfekte 100 point fra verdens største vinkritiker, Robert Parker.
Navnet Pegau er et gammelt provencalsk udtryk for en særlig vinkande, som blev fundet ved udgravninger af 1300-tallets pavepalads i Avignon.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Proptype
Emballage
Allergener