
Rudi Rüttger Smagekasse
En "glemt" smagekasse med gamle udgåede årgange. Vi snakker topanmeldte tyske enkeltmarksvine. Pinot Noir. Riesling. Banebrydende kvalitet fra Rudi Rüttger der gennem årene er rost med op til 97 point fra kendte vinanmeldere. Flasker der normalt rives væk.
For et par år siden overtaler vi Rudi til at lave nogle smagekasser til en storkunde. Han undrer sig lidt, for vi plejer jo at købe rene paller (en aftale vi har for at få den helt skarpe storkøbspris).
De fleste smagekasser sælges, men ikke alle. Vi har lidt tilbage. Vine vi normalt aldrig har i de her spændende, drikkemodne årgange.
Rødvine
1 x Enkeltmarks Pinot Noir Reserve 2018
1 x Pinot Noir 2018 (Sammensat af flere enkeltmarker)
Hvidvine
1 x Enkeltmarks Riesling Reserve 2018 (Tidl. 97 point!)
1 x Enkeltmarks Riesling 2019
1 x Enkeltmarks Sauvignon Blanc 2019
1 x Enkeltmarks Pinot Blanc (Weissburgunder)
Vi kunne lave lange beskrivelser om alle 6 vine, der gennem årene er blevet rost til skyerne. Det er vine, vi ikke kan få igen. Er du fan af tysk Pinot og Riesling? Det her er smagekassen, der ikke burde eksistere! OBS. KUN FÅ KASSER.
Om Rudi Rüttger

”Jeg er kæmpe fan af Rudi, fordi hans vin er enkel, vellavet, lækker og prisvenlig” – Mad og Monopolet
”Hvad pokker skal man stille op med karakterer, pointgivning og så videre, når nogle vinmagere trodser al logik og sprænger rammerne?” - Flaskehalsen
Fænomenet fra Pfalz… Efter få år i Danmark er Rudi Rüttger kundefavoritten over alle andre!
Vi finder det populære vinhus i byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, hvor familien Rüttger har lavet vin siden 1643. I dag drives huset af den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger, der er vinuddannet fra Klosterneuburg i Østrig og oplært i Marlborough New Zealand.
Det lille familiehus råder over 15 hektar vinmarker fordelt på de tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse fremtrædende terroris skærmes mod regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, som ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.
Her er klart fokus på Riesling, som med ratings op til 97 point og uhørt attraktive priser begejstrer både anmeldere og forbrugere. Vi kommer dog ikke udenom Rudis rødvine på Pinot Noir, henholdvis Spätburgunder Vom Kalkboden og Spätburgunder Réserve, der trods ekstremt sympatiske priser får anmelderne til at sammenligne med røde bourgognevine i den kostbare Premier Cru-klasse!
Glem endelig ikke familien Rüttgers alsidige hvidvine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen gør tykt grin med mange konkurrenter fra Alsace.
Har du en sød tand, vil du falde pladask for den halvtørre Riesling ”Le Tendre” samt den halvsøde Scheurebe, der hyldes som det tyske svar på Sauvignon Blanc!