
Rudi Rüttger Sauvignon Blanc 2020
De flotte 93 point til årgang 2019 følges imponerende op med 95 point og et TESTVINDER-stempel til nye årgang 2020... Fremragende!
Rudi Rüttger er kendt for 95-97 point Riesling og Pinot Noir - men vent til du smager denne fabelagtige enkeltmarks-Sauvignon Blanc fra 2020:
Sprøde æbler, citrus, hyldeblomst, stikkelsbær samt frisk græs og urter.. Rudolph mestrer Sauvignon Blanc til fingrespidserne efter flere år som winemaker i Marlborough, New Zealand.
Resultatet er en sprød ”cool climate” Sauvignon Blanc med mineralsk elegance fra kalkholdige Neuleininger Sonnenberg. Sublim value.
Nyd den til fisk og skaldyr, fjerkræ, sprøde salater, friske tomater, asparges og cremede pikante oste. Servér ved 8-10 °C
Hvordan smager Rudi Rüttger Sauvignon Blanc 2020?
Krystalklar i glasset med friske grønne nuancer. Næsen er forrygende frisk og lokker med liflige Sauvignon Blanc-noter af grønne æbler, citrus, hyldeblomst, stikkelsbær samt frisk græs og urter. Nedenunder pirrer en sitrende mineralitet, der nærmest tvinger glasset til munden! Smagen er tør, krystalren og herligt læskende. Den aromatiske frugt breder sig flot ud i den lange, nuancerede og let mineralske finish. Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Rudi Rüttger Sauvignon Blanc 2020 passer godt til...
Om Rudi Rüttger

”Jeg er kæmpe fan af Rudi, fordi hans vin er enkel, vellavet, lækker og prisvenlig” – Mad og Monopolet
”Hvad pokker skal man stille op med karakterer, pointgivning og så videre, når nogle vinmagere trodser al logik og sprænger rammerne?” - Flaskehalsen
Fænomenet fra Pfalz… Efter få år i Danmark er Rudi Rüttger kundefavoritten over alle andre!
Vi finder det populære vinhus i byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, hvor familien Rüttger har lavet vin siden 1643. I dag drives huset af den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger, der er vinuddannet fra Klosterneuburg i Østrig og oplært i Marlborough New Zealand.
Det lille familiehus råder over 15 hektar vinmarker fordelt på de tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse fremtrædende terroris skærmes mod regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, som ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.
Her er klart fokus på Riesling, som med ratings op til 97 point og uhørt attraktive priser begejstrer både anmeldere og forbrugere. Vi kommer dog ikke udenom Rudis rødvine på Pinot Noir, henholdvis Spätburgunder Vom Kalkboden og Spätburgunder Réserve, der trods ekstremt sympatiske priser får anmelderne til at sammenligne med røde bourgognevine i den kostbare Premier Cru-klasse!
Glem endelig ikke familien Rüttgers alsidige hvidvine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen gør tykt grin med mange konkurrenter fra Alsace.
Har du en sød tand, vil du falde pladask for den halvtørre Riesling ”Le Tendre” samt den halvsøde Scheurebe, der hyldes som det tyske svar på Sauvignon Blanc!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage