



Rudi Rüttger Neuleininger Höllenpfad Sauvignon Blanc Dry Pfalz 2021
Sprød, mineralsk og ufattelig frugtlækker... Nu er VINDERVINEN fra Flaskehalsens test af Pfalz-vine tilbage i storform med den nye årgang 2021.
Den fabelagtige enkeltmarks-Sauvignon Blanc, kalkholdige Neuleininger Sonnenberg, er i den kølige årgang 2021 friskere og mere mineralsk, end vi nogensinde har smagt den før.
En herlig aromatisk cocktail af sprøde æbler, citrus, hyldeblomst, stikkelsbær samt frisk græs og urter... En value der er umulig at matche... Rudolph mestrer Sauvignon Blanc til fingerspidserne efter flere år som winemaker i Marlborough, New Zealand. Glæd dig!
....
Nyd den til fisk og skaldyr, fjerkræ, sprøde salater, friske tomater, asparges og cremede pikante oste. Servér ved 8-10 °C
Hvordan smager Rudi Rüttger Neuleininger Höllenpfad Sauvignon Blanc Dry Pfalz 2021?
Krystalklar i glasset med friske grønne nuancer. Næsen er forrygende frisk og lokker med liflige Sauvignon Blanc-noter af grønne æbler, citrus, hyldeblomst, stikkelsbær samt frisk græs og urter. Nedenunder pirrer en sitrende mineralitet, der nærmest tvinger glasset til munden! Smagen er tør, krystalren og herligt læskende. Den aromatiske frugt breder sig flot ud i den lange, nuancerede og let mineralske finish. Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Rudi Rüttger Neuleininger Höllenpfad Sauvignon Blanc Dry Pfalz 2021 passer godt til...
Om Rudi Rüttger

”Jeg er kæmpe fan af Rudi, fordi hans vin er enkel, vellavet, lækker og prisvenlig” – Mad & Monopolet
”Hvad pokker skal man stille op med karakterer, pointgivning og så videre, når nogle vinmagere trodser al logik og sprænger rammerne?” - Flaskehalsen
Fænomenet fra Pfalz… Efter få år i Danmark er Rudi Rüttger kundefavoritten over alle andre!
Vi finder det populære vinhus i byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, hvor familien Rüttger har lavet vin siden 1643. I dag drives huset af den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger, der er vinuddannet fra Klosterneuburg i Østrig og oplært i Marlborough New Zealand.
Det lille familiehus råder over 15 hektar vinmarker fordelt på de tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse fremtrædende terroris skærmes mod regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, som ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.
Her er klart fokus på Riesling, som med ratings op til 97 point og uhørt attraktive priser begejstrer både anmeldere og forbrugere. Vi kommer dog ikke udenom Rudis rødvine på Pinot Noir, henholdvis Spätburgunder Vom Kalkboden og Spätburgunder Réserve, der trods ekstremt sympatiske priser får anmelderne til at sammenligne med røde bourgognevine i den kostbare Premier Cru-klasse!
Glem endelig ikke familien Rüttgers alsidige hvidvine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen gør tykt grin med mange konkurrenter fra Alsace.
Har du en sød tand, vil du falde pladask for den halvtørre Riesling ”Le Tendre” samt den halvsøde Scheurebe, der hyldes som det tyske svar på Sauvignon Blanc!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold