



Rudi Rüttger Chardonnay Trocken Neuleininger Feuermännchen 2022
"This is our Chardonnayzelnut… I think its exciting, and typical cool-climate-Pfalz!” – Rudi Rüttger
Hasselnødder, honning og moden frugt… Jep, der er fuld drøn på den nye årgang af Rudis fremragende Chardonnay fra den kalkholdige enkeltmark Neuleininger Feuermännchen i Pfalz.
Den tørre og varme årgang 2022 gav et meget lavt høstudbytte af imponerende koncentreret druekvalitet, og ved at plukke druerne tidligt har den dygtige vinmager klogelig bevaret hvidvinens sprøde og sitrende friske karakter.
Mens naboerne Knipser og Kuhn laver nogle af Tysklands højest ratede Chardonnay’er, så flyver Rudi Rüttger endnu under Robert Parkers radar. Derfor får du her lignende kvalitet til rørende billig pris.
Den kalkholdige jordbund giver mineralske mindelser om Chablis, mens "Cloudy Bay-frugten" vidner om Rudis fortid som winemaker i New Zealand. Resultatet er super velsmagende Chardonnay, der kombinerer cremet fylde og frugtpower med sprød og vibrerende velsmag.
Vi taler enkeltmarkskvalitet fra over 30 år gamle vinstokke… overvej lige hvad den slags koster i Chablis..?
…..
Nyd den til dampet fisk, sushi, lette tapas, rogn og skaldyr, salater, røgvarer og friske oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Rudi Rüttger Chardonnay Trocken Neuleininger Feuermännchen 2022?
Ved ophældningen elegant citrongul med et ungt grønt skær…. Fra glasset strømmer den lækreste delikate duft af friske hasselnødder, honning og moden frugt. De fineste nuancer af forårsblomster, saltet grape, pære, hvid fersken og gul melon nærmest danser sig vej ud af glasset... I munden flyder Chardonnay’en nærmest overlegent cremet hen over tungen, hvor fine frugtnoter finder sammen med komplekse nøddestrejf og en perfekt mundrensende mineralitet. Forrygende flot Pfalz Chardonnay – en absolut top-performer i årgangen! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Rudi Rüttger Chardonnay Trocken Neuleininger Feuermännchen 2022 passer godt til...
Om Rudi Rüttger

”Jeg er kæmpe fan af Rudi, fordi hans vin er enkel, vellavet, lækker og prisvenlig” – Mad & Monopolet
”Hvad pokker skal man stille op med karakterer, pointgivning og så videre, når nogle vinmagere trodser al logik og sprænger rammerne?” - Flaskehalsen
Fænomenet fra Pfalz… Efter få år i Danmark er Rudi Rüttger kundefavoritten over alle andre!
Vi finder det populære vinhus i byen Neuleiningen, i det allernordligste Pfalz, hvor familien Rüttger har lavet vin siden 1643. I dag drives huset af den unge og ambitiøse Rudolph Rüttger, der er vinuddannet fra Klosterneuburg i Østrig og oplært i Marlborough New Zealand.
Det lille familiehus råder over 15 hektar vinmarker fordelt på de tre enkeltmarker Sonnenberg, Schlossberg og Feuermännchen. Disse fremtrædende terroris skærmes mod regn og vestenvind af de skovklædte Haardt-bjerge, som ligger i direkte nordlig forlængelse af Vogerserne i Alsace.
Her er klart fokus på Riesling, som med ratings op til 97 point og uhørt attraktive priser begejstrer både anmeldere og forbrugere. Vi kommer dog ikke udenom Rudis rødvine på Pinot Noir, henholdvis Spätburgunder Vom Kalkboden og Spätburgunder Réserve, der trods ekstremt sympatiske priser får anmelderne til at sammenligne med røde bourgognevine i den kostbare Premier Cru-klasse!
Glem endelig ikke familien Rüttgers alsidige hvidvine på Pinot Blanc (Weissburgunder) og Pinot Gris (Grauburgunder), som til prisen gør tykt grin med mange konkurrenter fra Alsace.
Har du en sød tand, vil du falde pladask for den halvtørre Riesling ”Le Tendre” samt den halvsøde Scheurebe, der hyldes som det tyske svar på Sauvignon Blanc!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold