
Ravines Dry Riesling White Springs Vineyard Finger Lakes 2020
Start spreading the news…. Alsace, Tyskland og Østrig, pas på. HER KOMMER NEW YORK RIESLING MED ET AF DE 25 BEDSTE VINKØB I VERDEN IFLG. JAMES SUCKLINGS TOP100!
Nordøstamerikanske Finger Lakes i staten New York er faktisk for kold til Riesling, men buffereffekten fra regionens dybe søer gør det muligt at høste sublim frugt fra topmarker som kalkholdige White Springs ved Seneca Lake.
Som områdets absolutte reference-producent er Ravines Wine Cellars fire gange kåret som en af verdens 100 bedste vingårde i Wine & Spirits Magazine.
New Yorks sommelierer støvsuger stort set hele produktionen til storbyens Michelin-restauranter, men som eneste land uden for USA har vi skaffet adgang til nogle få flasker. Hvordan er det muligt?
Ravines ejes af den danskfødte winemaker Morten Hallgren, der sætter en ære i at forkæle sit fædreland med nogle af verdens største tørre hvidvine på Riesling-druen – smag bare denne unikt mineralske enkeltmarksvin fra et af meget få kalkstens-terroirs i Finger Lakes… White Springs Vineyard 2020!
Nyd den til sushi, lette asiatiske retter, fisk og skaldyr, fjerkræ, gris, røget charcuteri og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Ravines Dry Riesling White Springs Vineyard Finger Lakes 2020?
Ved ophældningen klar som gletchervand med friske limegrønne nuancer... I næsen vibrerende med smukt fokuseret duft af sprøde grønne æbler, saltet grapefrugt, våd kalksten, blomstrende jasmin, limoncello, mandarin, yuzu og saftig ferskenfrugt… I munden ren, tør og stålagtig mineralsk uden at være knastør. Textbook sprød Riesling med nuancerede frugtnoter af madæble, citrus og hvid fersken, som i den knitrende mineralske eftersmag tilføjes elegante strejf af honning og petroleum... Verdensklasse. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Ravines Dry Riesling White Springs Vineyard Finger Lakes 2020 passer godt til...
Om Ravines Wine Cellars
Top 100 Wineries of the World 2022 - Wine & Spirits Magazine
“Highly reputed winery.” – Hugh Johnson, Master of Wine
Ravines Wine Cellars laver klassiske og tørre terroir-vine fra 52 hektarer med egne vinmarker. Vinhuset er grundlagt i 2001 og familieejet lige siden af Morten og Lisa Hallgren. Danskfødte Morten Hallgren er opvokset på en vingård i Provence og ønologuddannet i Montpellier. Han nåede sågar at lave vin for berømte Cos d'Estournel i Bordeaux, inden han til sidst havnede i den østamerikanske Finger Lakes-region. Her blev han pioner for den knastørre og mineralske Riesling stil, som siden har gjort regionen berømt.
I de senere år har Morten Hallgren udvidet sit repertoire med verdensklassevine på Chardonnay, Pinot Noir og franske bordeauxdruer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Ravines praktiserer minimal intervention i vinkælderen og anvender bæredygtige praksisser på sine stejle vinmarker med kalksten og skifer. Fremragende terroirs og et sjældent vinmagertalent har ført Ravines Wine Cellars helt til tops på listen over de bedste vinhuse i Finger Lakes.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener