
Ravines Dry Riesling Argetsinger Vineyard 2017
Vi er henrykte over at være tildelt nogle få kasser af Amerikas største Riesling, for New Yorks sommelierer og Michelin-restauranter vil have det hele for sig selv!
Argentsinger Vineyard er et ikonisk terroir ved søen Seneca i Finger Lakes AVA. Franskmænd ville slå ud med armene og brøle Grand Cru, mens tyskere ville ty til termer som Steilhang og Grosses Gewächs.
Vinplanternes ældgamle rødder er nået ned i markens underliggende kalksten, og det har bestemt ikke gjort vinen mindre mineralsk! S torslået Riesling efter enhver standard.
Nyd den til dampede fisk og skaldyr, sushi, salater, røget/saltet kød og cremede oste. Servér ved 8-12°C
Hvordan smager Ravines Dry Riesling Argetsinger Vineyard 2017?
Klar og sart gulgrøn i glasset. Næsen er decideret frydefuld med stor, stor mineralitet og en meget delikat duft af jasmin, grønne æbler, lime, mynte, hvid peber, abrikos og mango. I munden stålagtig mineralsk og flot fokuseret med en smooth og dyb abrikosfrugt, der i eftersmagen giver plads til saltet grapefrugt og diskret petroleumsagtige mineralske nuancer. Indiskutabel verdensklasse! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Ravines Dry Riesling Argetsinger Vineyard 2017 passer godt til...
Om Ravines Wine Cellars
Top 100 Wineries of the World 2022 - Wine & Spirits Magazine
“Highly reputed winery.” – Hugh Johnson, Master of Wine
Ravines Wine Cellars laver klassiske og tørre terroir-vine fra 52 hektarer med egne vinmarker. Vinhuset er grundlagt i 2001 og familieejet lige siden af Morten og Lisa Hallgren. Danskfødte Morten Hallgren er opvokset på en vingård i Provence og ønologuddannet i Montpellier. Han nåede sågar at lave vin for berømte Cos d'Estournel i Bordeaux, inden han til sidst havnede i den østamerikanske Finger Lakes-region. Her blev han pioner for den knastørre og mineralske Riesling stil, som siden har gjort regionen berømt.
I de senere år har Morten Hallgren udvidet sit repertoire med verdensklassevine på Chardonnay, Pinot Noir og franske bordeauxdruer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Ravines praktiserer minimal intervention i vinkælderen og anvender bæredygtige praksisser på sine stejle vinmarker med kalksten og skifer. Fremragende terroirs og et sjældent vinmagertalent har ført Ravines Wine Cellars helt til tops på listen over de bedste vinhuse i Finger Lakes.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener