
Ravines Dry Riesling Argetsinger Vineyard 2016
“The best American Riesling I’ve ever tasted.” - Eric Asimov, The New York Times
"A new standard for dry Riesling in the Finger Lakes" - John Winthrop Haeger
Påstand… Du kender ikke Riesling rigtigt, før du har smagt Ravines fra kultmarken Argetsinger!
Det her er ikke blot verdens bedste oversøiske Riesling. Det er hvidvin på niveau med de mest legendariske og langt dyrere tørre Riesling-hvidvine fra ikoniske Grand Cru-marker i Alsace, Tyskland og Østrig.
Vi er henrykte over at være tildelt nogle få kasser af Amerikas største Riesling, for New Yorks sommelierer og Michelin-restauranter vil have det hele for sig selv! Alene prisen bør få glædestårer til at trille hos fans af Trimbach Clos Ste Hune...
Superstjernen bag er danskfødte Morten Hallgren, som voksede op på en vingård i Provence, inden han blev ønologuddannet i Montpellier og senere lavede vin for Cos d’Estournel i Bordeaux.
Men det er Mortens Riesling-mirakler, anført af flagskibet Argentsinger, der får Wine & Spirits til at hylde Ravines på sin Top100 over verdens bedste vinhuse.
Argentsinger Vineyard er et ikonisk terroir ved søen Seneca i Finger Lakes AVA. Franskmænd ville slå ud med armene og brøle Grand Cru, mens tyskere ville ty til termer som Steilhang og Grosses Gewächs.
Vinplanternes ældgamle rødder er nået ned i markens underliggende kalksten, hvilket bestemt ikke har gjort vinen mindre mineralsk! Storslået Riesling efter enhver standard, og efter 6 år i kælderen har kvaliteten langt fra toppet endnu!
Nyd den til dampede fisk og skaldyr, sushi, salater, røget/saltet kød og cremede oste. Servér ved 8-12°C
Hvordan smager Ravines Dry Riesling Argetsinger Vineyard 2016?
I glasset krystalklar med gyldengrønne nuancer... I næsen et vibrerende mineralsk duftmirakel med grønne æbler, sitrende lime, røget mineralitet, mandarin, skifer, lidt petroleum, fersken og abrikos... På tungen ren og ultra-fokuseret med den varme årgangs lækre smothness som et nærmest perfekt balancepunkt... Frisk, tør og rislende mineralsk på en bund af grillet citrus, grønne æbler, fersken og abrikos... Hele herligheden kulminerer i en lang og mundrensende finish med lag-på-lag af de fineste mineralske nuancer. Wauw... Lad bare Tyskland, Østrig og Alsace Grand Cru komme an på stribe! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Om Ravines Wine Cellars
Top 100 Wineries of the World 2022 - Wine & Spirits Magazine
“Highly reputed winery.” – Hugh Johnson, Master of Wine
Ravines Wine Cellars laver klassiske og tørre terroir-vine fra 52 hektarer med egne vinmarker. Vinhuset er grundlagt i 2001 og familieejet lige siden af Morten og Lisa Hallgren. Danskfødte Morten Hallgren er opvokset på en vingård i Provence og ønologuddannet i Montpellier. Han nåede sågar at lave vin for berømte Cos d'Estournel i Bordeaux, inden han til sidst havnede i den østamerikanske Finger Lakes-region. Her blev han pioner for den knastørre og mineralske Riesling stil, som siden har gjort regionen berømt.
I de senere år har Morten Hallgren udvidet sit repertoire med verdensklassevine på Chardonnay, Pinot Noir og franske bordeauxdruer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. Ravines praktiserer minimal intervention i vinkælderen og anvender bæredygtige praksisser på sine stejle vinmarker med kalksten og skifer. Fremragende terroirs og et sjældent vinmagertalent har ført Ravines Wine Cellars helt til tops på listen over de bedste vinhuse i Finger Lakes.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener