
Quinta Sardonia QS 2017
Den biodynamiske kultproducent Quinta Sardonia. Med Cru Classé Bordeaux som inspiration skabte Jerome Bougnaud topvinen ”QS”, der med sit balancerede mix af spanske Tempranillo og franske bordeauxdruer kan kaldes Spaniens store ”Super Duero”.
2017 er lige frigivet og ikke anmeldt, men kvaliteten bekræfter de seneste års stærke form. Quinta Sardonias vinstokke ældes med ynde, og QS har aldrig været bedre!
Nyd den til lam, modnet oksekød, and, vildt, kraftige tapas, simremad og modne oste. Server ved 16-18°
Hvordan smager Quinta Sardonia QS 2017?
Dramatisk dyb lilla i glasset. Næsen kaster om sig med intense, sexede aromaer af viol, mynte, spanske middelhavsurter, solmodne brombær og cassis, som går elegant i spænd med lakrids, sød balsamico, tobak, grafit, røg og ristede kaffenoter fra fadet. I munden et kraftværk af fyrig frugtfylde… Lækre blommer, brombær og solbær med fine urtede undertoner og friskheden i behold. Eftersmagen er lang, mineralsk og udsøgt cedertræs-krydret. En ekstremt stor vin! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Quinta Sardonia QS 2017 passer godt til...
Hvordan er Quinta Sardonia QS 2017 fremstillet?
Vinen er fremstillet på et blend af Tempranillo (Tinto Fino), Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Malbec. De biodynamisk dyrkede druer høstes fra 22 hektar ved Duero-floden, klos op ad grænsen til D.O. Ribera del Duero. Et kuperet og højtliggende terroir i absolut topklasse med 11 forskellige typer kalksten og en primært sydvendt orientering.
I kælderen spontangærer vinen med terroirenes og kælderens naturligt forekommende gærstammer, mens temperaturstyring holder frugten frisk og sund. En andel hele drueklaser fra udvalgte parceller føjer ekstra aromatisk finesse og tanninstruktur til den færdige vin, som modner 20 måneder på franske barriquefade (heraf 20% helt nye og resten 1 år gamle).
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype














