
PX Solera 1998 Hijos de Manuel del Pino
En af verdens allerstørste søde hedvine, en helt uforglemmelig smagsoplevelse!
Så koncentreret, så kompleks, så kulsort… Hvordan kan dette mørke mesterværk være baseret på grønne druer?!! Stor, fadmodnet PX - fra 20 år gammel Solera!
Smuk dyster, nærmest sort i glasset! Intens og kompleks duft af tørret figen, dadler, svesker, maltbolsje, medicinske urter, kakao, kaffebønner, bitterchokolade og vanilje. I munden sirupsagtig tykfyldende og rosinsød med forbløffende kompleks og moden velsmag! Uendelig finish med elegant underliggende syre. Drik nu, eller gem i årtier.
Gold Medal - Premios Mezquita Córdoba 2013, 2014, 2017 Gran Gold Medal - Zarzillo 2013
Anbefales til blåskimmelost, nødder, chokolade- og isdesserter. Nyd vinen ved 10-12°C.
Bodegas del Pino er beliggende i byen Montalbán, i det vestlige Montilla-Moriles. Vinuset blev stiftet i 1935 af Manuel del Pino Cañete, og huset er en af verdens største og vigtigste leverandører/producenter af PX.
Langt størstedelen sælges som ”bulk” til verdensberømte Sherry-mærker, men en lille og eksklusiv del af høsten reserveres til Bodegas del Pinos eget mærke, PX Hijos de Manuel del Pino.
De ældste af fadene i vingårdens solerasystem stammer helt tilbage fra vingårdens etablering i 1935. Fadene er i gennemsnit +50 år gamle. Vi taler fremragende PX – og lidt af en ”skjult skat”, som vi er glade for og stolte over at kunne præsentere!
Hvordan er PX Solera 1998 Hijos de Manuel del Pino fremstillet?
Flagskibet PX Solera 1998 er fremstillet på 100% Pedro Ximenez fra D.O. Montilla-Moriles i det sydlige Spanien. De manuelt udvalgte druer spredes ud på måtter og tørres naturligt under den andalusiske sol. Processen varer 8-16 dage ved temperaturer omkring 40-45°C. Fordampningen koncentrerer smag og sukker i så ekstrem grad, at 2,5 kg druer giver ca. 1 liter PX.
De soltørrede druer presses med et sukkerindhold på min. 272 gram pr. liter. Normen er dog 400-450 g./l. Så meget sukker er for meget for gæren, så blot 1-2% af vinens alkohol frembringes ved gæring. Resten af vinens 15% alkohol skyldes tilsætning af neutral druebrændevin. Den færdige PX Montilla-Moriles indeholder således ca. 250-450 gram naturligt sukker pr. liter.
PX Solera 1998 er modnet ”oxidativt” på 575 liters amerikanske egetræsfade i et solerasystem, som blev startet op i 1998. Oxideringen mørkner sukkeret ved gradvis karamellisering, som giver kompleks moden smag og farver vinen kulsort!
Vindata
Vinen kommer fra
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage








