Firmaet Vinicola blev grundlagt i 1880 af Francesco Rocca og har lige siden været en vigtig del af vinindustrien i Italien. Firmaet hedder nu Angelo Rocca & Figli, og det ejes stadig af familien Rocca. I dag er det Francescos barnebarn, Ernesto og hans sønner, der står for den daglige ledelse. De fordeler opgaverne imellem sig og sikrer, at der udelukkende handles med kvalitetsprodukter. I begyndelsen handlede firmaet kun med partivarer, men senere udvidede man med to vinerier med tilhørende landjord, så de nu også selv producerer vinen. Ud over de to vinerier råder firmaet over et top-moderne tappeanlæg og lager i Agrate Brianza, der er beliggende i Lombardia, hvorfra de også distribuerer vinene. Det er noget af det mest prestigefyldte byggeri inden for vinbranchen, som er bygget udelukkende i marmor og granit og består af kældre, som sikrer den optimale lagring af vin i både fade og tanke.
Som følge af firmaets imponerende erfaring i vinbranchen har man i dag kontakter med de største vinproducenter i Italien. Derudover benyttes de nyeste former for teknologi, og dette gør, at man i dag er i stand til at tappe hovedparten af italienske top-kvalitetsvine i diverse flaskestørrelser. Firmaets succes skyldes til dels: at produkterne vælges med stor omhu, at man lagrer de bedste vine i store egetræsfade, at man tilbyder en god service, samt at man har formået at finde en god balance mellem kvalitet og pris. Rocca producerer ca. 4.500.000 flasker om året - heraf eksporterer man ca. 35%, mens de resterende 65% sælges i Italien. Firmaet er i stadig i rivende udvikling, og lige for tiden er man ved at bygge man derfor et nyt lager på ca. 6.500 m2 i Agrate Brianza. For yderligere informationer besøg www.roccavini.com