Octava Alta 2011
Octava Alta 2011
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Octava Alta betyder “høj oktav”. Navnet er dels en henvisning til at vinen er dyrket i Mendozas lufttynde højder, og dels et fingerpeg om at ambitionsniveauet er stratosfærisk højt.
Octava Alta er baseret på Malbec tilsat 20% Cabernet Franc, og den er modnet 18 måneder på den samme type fade, som anvendes på Cru Classé-slotte i Bordeaux.
Duften byder på komplekst sammensatte nuancer af blomme, solbær og parfumerede noter af eksotisk krydderi samt fine mineralske facetter. Smagen er flot struktureret og behageligt afrundet. Balancen er knivskarp, og man bemærker slet ikke at vinen holder 15% alkohol.
Nyd vinen stille og af rummelige glas, gerne som ledsager til det bedste okse- eller kalvekød..
Abremundos er resultatet af et venskab mellem musikeren Pedro Aznar og vinmageren Mercelo Pelleriti. Samarbejdet tager udgangspunkt i Aznars vinmarker ved byen Tunuyán i det fremadstormende Valle de Uco i Mendoza, men planen er at bygge deres egen fælles vingård i området. Valle de Uco er i nyere tid blevet kendt som et populært mål for store etablerede navne fra den “gamle verden”, som har set lyset i Mendoza-provinsens fantastiske potentiale. Regionen kan derfor på mange måder sammenlignes med den opmærksomhed og udvikling, californiske Napa Valley har gennemgået de seneste årtier.