Mio de M.O. Toro 2021
Mio de M.O. Toro 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 point. De gange, hvor jeg er i tvivl om, hvilken vin jeg skal have frem, så siger min hjerne som regel “spansk” - årsagen er netop, at en vin som Mio de M.O. leverer varen. Den koster ikke alverden, den er lavet på gamle vinstokke, og så er den lækker!" - Mad & Monopolet
"92 point. Mørk som natten, og propfyldt med moden frugt. Sorte kirsebær, brombær, urter, sort te og krydderier. En rustik vin med ungdommelig power. " - WineWherever
Godt nyt til alle fans af Ribera del Duero... Populære Mio de MO, "tonseren fra Toro", er endelig tilbage!
Selvom anmeldernes citater gælder udsolgte tidligere årgange, kan fans af Mio de MO roligt glæde sig til at blive blæst baglæns af nye trykbølger mørkfrugtet, fadkrydret Tempranillo... som en alt for dyr Ribera del Duero!
“2021 – Excellent Vintage” – DO Toro
I det perfekte topår 2021 begår Beyra-bagmanden, Rui Madeira, sit til dato nok allerstørste brag af en spansk Tempranillo med magtfulde 15 % alkohol.
Med Mio de M.O. 2021 sniger den portugisiske stjernevinmager sig atter ind på spansk territorium, hvor han har opsnuset nogle fantastiske (og meget gamle!) vinstokke i Toro. Vi taler altså marker klos op ad Ribera del Duero....
Den solmodne powerfrugt fra 60 år gamle buskvine toppes med 24-26 måneders kældermodning, heraf imponerende 14 måneder på luksuriøse franske egetræsfade....
Det her er muskelkraft og elegance på et HELT andet niveau, end prisen antyder. Mio de MO er ikke uden grund en af Supervins absolut mest populære rødvine!
Smagenote
Straks ved ophældningen funkler Mio de M.O. 2021 imponerende mørk og fedmefuld fra glasset... I næsen magtfuld med fuld skrald på den mørke brombærfrugt, sorte blommer, engelsk lakrids, knuste violer og vilde hindbær, der toppes med perfekt fadkrydrede strejf af mørkristet kaffe, kokos, røg og bourbonvanilje... Wauw. Har de proppet Ribera del Duero Reserva i flasken? På tungen fedmefuld og voluminøs med den herligste spanske cocktail af søde krydderier og mørktonede frugtlækkerier, der toppes med bøfvenlige fløjlstanniner i den minutlange finish. Rui rykker for vildt... Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Mio de M.O. Toro 2021
92/100 Mad & Monopolet
"De gange, hvor jeg er i tvivl om, hvilken vin jeg skal have frem, så siger min hjerne som regel “spansk” - årsagen er netop, at en vin som Mio de M.O. leverer varen. Den koster ikke alverden, den er lavet på gamle vinstokke, og så er den lækker! Duft af solbær, brombær, blomme, labre larver, espresso og et hint af røg. I munden er den fyldig, har masser af frugtsødme som holdes i balance af tanniner og en fin syre. 1 fl. pr. stk. 169,95 / BEDSTE PRIS v. 6 fl. 69,95"
92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Mørk som natten, og propfyldt med moden frugt. Sorte kirsebær, brombær, urter, sort te og krydderier. En rustik vin med ungdommelig power. "
....
Tidligere årgange:
91/100 Verema
“Dark cherry color... Good intensity on the nose with notes of ripe black fruit and at the same time fresh, spicy and finely aged. On the palate it has a good entry, a certain tanninity accompanies a mid palate of good acidity, powerful mid palate, present aging and medium persistence.”
91/100 "Best Spanish Wines" - Guia Intervinos
90/100 Gilbert & Gaillard
"Concentrated, young color (ruby). Delicate, woody, smoky vanilla nose with a background of crushed red and black berries. Spicy, woody but very easy to digest, the palate offers beautiful sun-kissed fruit, controlled concentration and a savory finish. The best is yet to come."
90/100 Flaskehalsen
"Meget typisk Toro-stil. Mørk, tung, masser af mørke noter af kaffe og chokolade. På nippet til at være for mørk, for jeg savner lidt mere åbenhed." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 129,95)
Gold Winner – Mundus Vini
Gold Winner – Berliner Wein Trophy
4,5 Thumbs Up – Houlberg
"Duftmæssigt en varm og krydret vin … har nogle småbrændte og røgede elementer, godt med tørt træ, egetræ, grannåle samt en frugt af blåbær, brombær, blommer … måske lidt lukket i duften og virker rustik og varm i udtrykket. Der er saltlakrids, knust granit samt nogle fadnoter, som dog er meget afdæmpede, men det er lidt vanilje, kaffegrums og bitter, mørk chokolade.Smagen er både rund og varm … der er mørke bær, som får følgeskab af både sød finsk og tør engelsk lakrids. Frugten er blåbær, blommer med en vis kernebitterhed, gran, rimelig tørre og markant tanniner, der sætter sig på fortænderne. Der er ingen elegantier, men en ret robust og bondsk vin, der virkelig kommer buldrende med tonsvis af power, tørhed, peber og krydderier."
Et dejligt ”hyggeglas” og en flot ledsager til oksekød, lam, barbeque, gris, kraftige tapas og modne oste. Servér ved 16-18°C
Mio de M.O. 2021 er fremstillet på 100% Tempranillo, lokalt kendt under synonymet Tinto de Toro. Druerne håndhøstes fra en sandet og stenet enkeltmark med 60 år gamle vinstokke, der har overlevet den frygtede vinlus phylloxera.
Mosten gærer på temperaturstyret ståltank med 25 dages udtræk af farve, smag og tannin fra drueskallerne. Vinen får ekstra smagsdybde og elegant krydderi fra 14 mdrs. modning på franske egetræsfade. Til sidst afrundes vinen med 10-12 mdrs. flaskemodning før frigivelse.
Om Mio de M.O.
Den populære rødvin Mio de M.O. er et samarbejde mellem Marques de Olivara i Toro og den portugisiske stjerne-winemaker Rui Roboredo Madeira. Toro-regionen ligger i det nordvestlige Spanien, i smørhullet mellem Ribera del Duero mod øst og ”portvinsmarkerne” i Douro mod vest. Stilen ligner Ribera del Duero, men da Toro ligger længere nedstrøms Duerofloden, er klimaet varmere og Tempranillo-vinene ofte ekstra solmodne og kraftfulde.